Jeg læste nyheden for nogle timer siden, men jeg skulle have tid til at fordøje det og finde ud af hvad jeg skal skrive, for en ting er når kendte personer dør, men Akira Toriyamas værker betød noget for mig.
Dragon Ball var nok den serie der fik mig virkelig fanget af at se anime og kort efter læse manga. Den fulgte mig i de sene teenage-år og efterhånden som jeg læste flere og flere andre værker faldt den i baggrunden, men den blev aldrig glemt. I dag har jeg godt nok ofte kritiseret den for dens svage sider, men netop det viser at Akira Toriyama havde skabt et værk, der altid var i mit baghoved som en slags målestok for hvad tegneserier – ikke kun manga – kan være.
Så må du hvile i fred, Akira Toriyama-sensei, du bragte mange, herunder også mig, stor glæde.
Hans livsforløb
Ifølge nedenstående udtalelse fra Toriyamas Bird Studio døde manga-skaberen den 1. marts af akut subduralt hæmatom (blødning nær hjernen). En privat begravelse blev holdt med hans nære familie.
Akira Toriyama blev født i Nagoya, Aichi præfekturet den 5. april 1955. Fra en ung alder blev han inspireret af Disneys og Osamu Tezukas værker, hvor Tezukas Astro Boy serie tændte hans kærlighed til manga. Efter at have dimitteret fra det kreative design-spor på en Aichi Prefectural High School, sluttede Toriyama sig til et lokalt reklamebureau som designer.
Toriyama sagde op som 23-årig og havde brug for penge og havde til formål at indsende sin første manga til en rookie-pris i Kodansha’s Weekly Shonen Magazine. Ude af stand til at overholde deadlinen, sendte han i stedet sit første værk, Awawa World, til Weekly Shonen Jumps månedlige Young Jump Award, som han tabte. Dette gav ham motivationen til at skabe sit næste værk og blev opdaget af Kazuhiko Torishima, som blev Toriyamas mangeårige redaktør på hans fremtidige værker, herunder Dr. Slump fra 1980 til 1984, og begyndelsen af Dragon Ball, indtil Torishima blev forfremmet til redaktør -in-chief på V Jump og derefter Weekly Shonen Jump.
Toriyama fortsatte med at udgive Dragon Ball i Weekly Shonen Jump fra 1984 til 1995, såvel som one-shot Sand Land i 2000. Toriyama leverede også karakterdesign og kunst til andre bemærkelsesværdige franchises såsom Dragon Quest, Chrono Trigger, Blue Dragon og andre. Dermed satte han sit præg på ikke kun manga, men også videospil.
Den officielle udmelding
Hilsener fra andre skabere
Følgende er oversat fra japansk uden megen bearbejdning. Derfor kan ordlyden og delingen i linjer kan virke lidt underlig på dansk. Det blev gjort for at holde det så tæt på de oprindelige tekster som muligt.
Hilsen fra Eiichiro Oda, skaberen af One Piece
Det er for tidligt.
Hullet er for stort.
Tanken om aldrig at se dig igen fylder mig med sorg.
Jeg har beundret dig så meget, siden jeg var barn.
Jeg husker også den dag, hvor du sagde mit navn for første gang. På vej hjem fra dagen brugte du ordet “ven” om os.
Jeg husker også de dage, hvor jeg havde en fantastisk tid med hr. Kishimoto. Jeg husker også den sidste samtale, vi havde.
Han tog stafetten op fra de dage, hvor man blev dum af at læse manga. Han er også en af de mennesker, der skabte en æra, hvor både voksne og børn læser og nyder manga. Manga kan også gøre ting som dette. Det fik mig til at drømme om, at jeg kunne rejse over hele verden. Det var som at se en helt træde fremad.
Ikke kun for mangakunstnere men barndommen af skabere, der er aktive i alle brancher.
Spændingen og inspirationen i Dragon Ball serialiseringen er sandsynligvis forankret i dem. Dens tilstedeværelse er som et stort træ.
For mangakunstnere af vores generation, der stod på samme scene.
Jo tættere jeg kom på Toriyamas arbejde, jo mere indså jeg, at det havde en større tilstedeværelse.
Næsten skræmmende.
Men at møde den afslappede mand selv gjorde mig altid glad.
Fordi vi elsker Toriyama-sensei af hele vores væsen.
Ind i den kreative verden efterladt af Toriyama sensei.
Med respekt og taknemmelighed beder jeg for hans sjæls ro fra bunden af mit hjerte.
Jeg håber, at himlen bliver en behagelig verden, lige som du forestillede dig det.
Hilsen fra Masakazu Katsura, skaberen af bl.a. Video Girl Ai
Jeg føler mig svag og har ingen energi.
Jeg ønsker ikke at kommentere på ting som dette.
Men jeg skriver noget.
Hvis jeg begynder at skrive det ned, ender det nok med at blive ret langt, da der er så mange ting, jeg gerne vil sige, men jeg vil forsøge at holde det så kortfattet som muligt.
Jeg er dog ikke i det rette humør, så tilgiv venligst mit vrøvl.
Også selvom jeg tænker tilbage. Jeg overdriver ikke, jeg har ikke andet end glade minder om de gange, jeg besøgte ham derhjemme, de gange, han kom for at bo hos mig, og de gange, vi var ude at have det sjovt, og hver gang jeg ringede til ham i telefonen, grinede jeg, indtil jeg var træt.
Han var en interessant person.
Uforskammet, sød, giftig og ydmyg.
I mit hovedjob, manga, lavede jeg noget samarbejde, men det var også sjovt.
Men 99% af tiden talte vi aldrig om manga.
Som mangakunstner er sceneriet, jeg ser, og kunstnerens niveau så forskellige, at jeg aldrig rigtig tænker over deres storhed. Jeg forstår den ikke. Men da jeg mødte ham, følte jeg det ikke det mindste. Det var hans personlighed. Derfor tænker jeg stadig mere på ham som en ven end en stor mangakunstner.
Sidste sommer, før jeg blev opereret, så han ud til at have hørt om det et sted og sendte mig en mail.
Helt ærligt, det er sjældent, at jeg modtager en e-mail fra en, der virker bekymret for mit helbred.
Vi har kendt hinanden i 40 år, men det kan have været første gang, jeg er blevet behandlet så venligt af hr. Toriyama. Jeg troede, det skulle sne. Normalt joker vi kun eller snakker nonsens.
Nå, det er slet ikke tid til at bekymre sig om andre mennesker.
Da jeg ringede til ham for et stykke tid siden, havde jeg det dårligt og sagde: “Måske dør jeg først, så hold venligst en afskedsfest for mig, hr. Toriyama! Han lovede at ville holde en tale for mig, da gav jeg ham en guldstjerne!, men han holdt ikke sit løfte.”
Jeg beklager virkelig, hvorfor ringede jeg ikke til dig, efter du havde sendt mig en e-mail. Det er en skam, at jeg ikke længere kan have lange telefonsamtaler for at tage en sludder.
Jeg har mange ting, jeg gerne vil tale om. Der er mange historier. Som altid, hvis du har en historie, du ikke er interesseret i, vil jeg gerne tale om den igen, selvom du bare lytter til den tomt.
Det nytter ikke, at du svarede på min e-mail og bad mig om at vende tilbage, og det sidste du sagde var OK. Det gør ondt fra bunden af mit hjerte.
Hilsen fra Masashi Kishimoto, skaberen af Naruto
For at være ærlig ved jeg ikke, hvad jeg skal skrive eller hvordan jeg skal skrive om det her lige pludselig.
Men indtil videre vil jeg gerne udtrykke mine tanker og følelser til Toriyama-sensei, noget jeg ville ønske, han ville have spurgt mig om en dag.
Jeg voksede op med Dr. Slump i de lavere klasser i folkeskolen og Dragon Ball i de højere klasser, og det var naturligt for mig at have hans manga ved siden af mig som en del af mit liv.
Selvom jeg havde en dårlig oplevelse, fik jeg til at glemme det at se Dragon Ball hver uge. Det var en lettelse for mig, en dreng på landet, der intet havde.
Fordi Dragon Ball var virkelig sjov!
Det var dengang da jeg var universitets studerende at Dragon Ball pludseligt sluttede, som havde været en del af mit liv i så mange år.
Jeg følte en utrolig følelse af tab og vidste ikke, hvad jeg skulle se frem til.
Men på samme tid var det også en mulighed for mig til virkelig at forstå storheden af den lærer (sensei), der skabte Dragon Ball.
Jeg vil også gerne skabe værker som dine!
Jeg vil gerne være som min lærer!
Da jeg fulgte i min lærers fodspor og stræbte efter at blive mangakunstner, begyndte følelsen af tab at forsvinde.
Fordi det var sjovt at lave tegneserier (manga).
Jeg var i stand til at finde nyt sjov ved at følge min lærer.
Min sensei har altid været min guide.
Jeg beundrede det.
Jeg beklager ulejligheden, men jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over for læreren.
For mig var han frelsens gud og mangaens gud.
Da vi mødtes første gang, var jeg så nervøs, at jeg ikke kunne sige et ord.
Men efter at have mødt ham mange gange i Tezuka-prisens screeningskomité, blev vi i stand til at tale sammen.
Som Dragon Ball børn gik jeg og hr. Oda tilbage til at være børn igen, og da vi talte spændt om, hvor sjovt Dragon Ball virkelig var, som om vi konkurrerede med hinanden, og jeg vil aldrig glemme hvordan sensei (Toriyama) så lidt flov ud og smilede til mig.
Jeg har lige modtaget nyheden om min lærers død. Jeg følte en endnu større følelse af tab, end da Dragon Ball sluttede…
Jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal håndtere dette hul i mit hjerte. Nu kan jeg ikke engang læse min yndlings Dragon Ball.
Jeg føler ikke, at jeg har været i stand til at skrive denne sætning, som jeg gerne vil formidle til min lærer ordentligt.
Alle rundt om i verden så stadig frem til at se dit arbejde.
Hvis et Dragon Ball ønske virkelig går i opfyldelse… det beklager jeg… Måske er det egoistisk af mig, men det er trist, sensei.
Tak, Akira Toriyama-sensei, for alle dine underholdende værker gennem de sidste 45 år.
Og mange tak for dit hårde arbejde.
Vi er sikre på, at de resterende familiemedlemmer stadig er dybt sårede.
Pas på dig selv.
Jeg beder til, at hr. Akira Toriyama må hvile i fred.
Hilsen fra Dragon Quest spildesigner Yuji Horii
Jeg er stadig vantro over nyheden om Mr. Toriyamas død, som var så pludselig.
Jeg har kendt Toriyama-san, siden jeg var forfatter på Shonen Jump, og med anbefaling fra Toriyama-san, den ansvarlige redaktør, besluttede jeg at bede ham om at tegne til spillet, da vi lancerede Dragon Quest.
I de 37 år siden da har jeg været involveret i karakterdesign, monsterdesign og utallige charmerende karakterer.
Historien o Dragon Quest er baseret på Toriyamas karakterdesign.
Toriyama-san og den afdøde Sugiyama-sensei var venner, der arbejdede på Dragon Quest i lang tid.
Jeg kan ikke tro, han er død…
Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige. Jeg er virkelig, virkelig skuffet.
