Tag: oculus

  • Kizuna AI – Touch the Beat! (Oculus Quest) anmeldelse

    Kizuna AI – Touch the Beat! (Oculus Quest) anmeldelse

    I spillet er man publikum til et Kizuna AI live event og svinger ens glowsticks. Mærk rytmen til sangen og ram de bokse, der kommer flyvende mod dig med dine glowsticks.

    Kizuna AI begyndte sin karriere i 2016 og udløste VTuber (Virtual YouTuber) boomet. Mange firmaer og spilstudier har i dag deres egen VTuber til promovering, og der er flere virksomheder, der specialiserer sig i VTubere. Mens VTubers hovedsagelig er populære i Japan, Kina og Asien, lancerer nogle af disse virksomheder, såsom Hololive, også engelsk talende publikum fokuserede VTubers.

    Dette er dog ikke en dybdegående artikel om vtubers, den må komme en anden gang og måske skrevet af en anden der er mere inde i kulturen omkring dem, men en anmeldelse af det lille virtual reality rytmespil Kizuna AI – Touch the Beat!, der udkom til Oculus Quest efteråret 2020.

    Spillet er et rytmespil mere i stil med den klassiske Dance Dance Revolution (og de kloner der er udgivet i spandevis i en enorm mængde franchises til alskens konsoller) end VR frontløberen Beat Saber. Man skal nemlig ikke skære ting i stykker, når det rammer det kritiske område for sangen, men blot ramme dem. Samtidig er der ikke kasser man skal undgå men til gengæld lange mere glidende bevægelser, der er med til at give et hint af følelsen af at stå til en koncert og vifte med ens glowsticks (controllere).

    Grafisk er spillet ganske udmærket for Quest, især den de to glowsticks og den dansende Kizuna er tydelig uden hakkede kanter (den store akilleshæl for Quest apps) og hun er pænt modelleret i hendes normale outfit; der kunne de godt have føjet muligheden for at skifte kostumer til, men desværre ikke – det havde ellers været en oplagt måde at hive endnu flere penge ud af fans på.
    Boksene og tingene man rammer er mere klassisk simpel vektor med indimellem enkelte hakker i deres omrids, men det ligner den stil vi har vænnet os til i rytmespil de sidste 20+ år.

    Selve rytmespilsdelen er passabel, der er ikke noget anderledes endsige banebrydende end der er set hundredevis af gange før, primært i “2D” men også VR, og spillet udnytter ikke VR ret meget da man reelt kun interagerer med et område på under 180 grader foran en i spillet.

    Det ændrer dog ikke på at det er samlet udmærket, og spillet er ikke det eneste i applikationen. Der er nemlig flere ganske flotte videoer af “koncerter” med Kizuna Ai til spillets sange, og de er enten 180 eller 360 grader og i bedre kvalitet end man kan se på YouTube. Disse får man dog primært først når man køber dem (der er en pakke men de kan også købes enkeltvis), dem man får gratis er dog ikke så flotte som de betalte – man skulle tro de ville bruge dem til at hive kunderne ind.

    De to sange man får gratis i spil-delen er dog glimrende og fuldt på højde med de betalte.

    For gratis kan man kun anbefale at prøve spillet hvis man synes den mindste smule om Vtubers (medmindre man ikke kan lide Kizuna selvfølgelig).

    Den sange man kan købe føjer mere af det samme til, hvor nogle har lidt flere mere udfordrende rækkefølger af bevægelser med end de gratis men ikke noget der ændrer gameplayet.

    Samlet er det et typisk rytmespil uden nogen virkelige specielle kendetegn udover den søde Kizuna AI der danser i baggrunden medens vi hepper på hendes sang.

    Screenshots fra VRexplorer da de var umuligt at tage screenshots selv.

    Spillet hentes gratis i Quest butikken og der kan tilkøbes flere sange og koncert”optagelser” i både 180 og 360 grader


    Anmeldelsen er også bragt på min side om Virtual Reality, opgvr.dk

  • Rez Infinite (Oculus Quest) anmeldelse

    Rez Infinite (Oculus Quest) anmeldelse

    Rez var oprindeligt et kult railshooter spil til DreamCast og kort efter PlayStation 2, hvor jeg personligt stiftede bekendtskab dermed (og jeg har stadig PS2 skiven stående i retro-reolen). Dette kan godt mærkes i alt fra grafikken – der ser ud præcis som dengang – til gameplay, der også godt kan virkelig “gammeldags”. Det ændrer dog ikke på at Rez stadig er en glimrende oplevelse, der bliver en tand bedre af VR men ikke noget der ændrer ens syn på spillet eller hvad der er muligt.

    I bund og grund er Rez et meget simpelt spil. Plottet er vagt fortalt, omend klassisk cyber punk: Du er en hacker, der invaderer internettet i en nær fremtidig dystopi og forsøger at genvække en kunstig intelligens, der har gennemgået en eksistentiel krise efter at have behandlet overvældende mængder af korrupt information.

    Spillet er tydeligt inspireret af Tron, især med hensyn til wireframe grafikken og dets enkle neonfarvede fjender, men samtidig har den geometrisk simple grafik gjort at spillet stadig føles grafisk tiltalende og aktuel stilmæssigt end de fleste andre 20 år gamle spil.

    Det samme kan siges om electronica soundtracket, som stadig er et af de bedste af den type nogensinde. En ekstra detalje er de lyde, der udløses når man rammer fjender, hvilke spille eminent godt sammen med baggrundsmusikken og næsten giver et snert af rytmespil, da man næsten kan blive grebet deraf og vil udvide lydscenen bedst muligt.

    Man styrer en sigte markør, der kan låses fast på otte fjender på én gang og det er alt man gør i spillet. Der er godt nok en smart bombe og power-ups, der udvikler din avatar og fungerer som ekstra liv (og et middel til at se den sande afslutning), men gameplayet ændres ikke og forbliver enkelt.

    Rez er dog ikke kun enkelt men også ret kort, idet de oprindelige fem levels kun tager et par timer at komme igennem. Alligevel købte jeg det igen kort efter jeg så det var kommet til Quest, så det har gjort noget rigtigt i forhold til at jeg kunne hive min PS2 udgave ned fra hylden igen – hvilket jeg har gjort oftere end mange andre af mine spil til den klassiske konsol.

    Samtidig er det “ny” (det kom med PlayStation 4 udgaven af spillet) Area X, der er udover de fem førnævnte levels, den ubetinget bedste oplevelse i spillet da man kan bevæge sig mere frit men ellers er gameplayet uændret. Dette alene er værd at købe spillet for hvis man har spillet originalen og kunne lide den.

    En glimrende oplevelse som VR kun har gjort bedre, omend ikke markant – men den var så også tæt på perfekt i stil og genren kogt ind til benet allerede, så hvorfor ændre andet end give endnu mere frihed til at nyde polygonerne i den virtuelle verden.

    Testet på Oculus Quest 2, men findes også til PlayStation 4 og PC

    Billeder og videoer taget fra spillets officielle hjemmeside

    Den officielle hjemmeside for spillet


    Anmeldelsen er også bragt på min side om Virtual Reality, opgvr.dk