Tag: politik

Indimellem må man ryste på hovedet over hvor gammeldags og problemfyldt Japan trods al deres modernitet er.

To mænd med nøjagtig samme navn blev valgt søndag til byrådet i Karatsu, Saga prefektur.

Imidlertid kunne den lokale valg bestyrelse ikke afgøre, hvilken kandidat var foretrukket på omkring 800 stemmesedler. Disse stemmer blev fordelt i forhold til andelen af stemmesedler hver kandidat modtog fra andre vælgere.

Begge mænd hedder Shigeru Aoki og bruger de samme tre kanji. Den ene er en 56-årig etableret rådsmedlem og den anden en 43-årig udfordrer.

Siden man i Japan ikke sætter kryds på en seddel men skriver navnet på ens foretrukne kandidat havde valgrådet bedt vælgerne om at skrive enten alder eller “etableret” eller “udfordrer” ved siden af navnet, hvis de stemte for en af de to Aokis. Der var 32 kandidater stillet op til 30 råds-pladser.

Kilde

• JapanTimes

Her er lidt sjove valgplakater for nogle af de mere specielle løsgængere til guvernør valget i Tokyo. Det er er vigtigt at have i baghovedet at de japanske politiske system er domineret at to store, seriøse konservative partier og så er der nogle få mindre partier og løsgængere, hvor de sidste ofte har en ret sjov karakter.

Ham her (Teruki Goto) stiller op til det kommende guvernørvalg i Tokyo. Plakaten har ingen valgløfter, men man kan godt tænke sig til de store linjer.

En anden farverig, men lidt mere normal valgplakat finder vi hos Sadao Imao, der, ligesom Goto, er en uafhængigt opstillet kandidat. Hans mærkesager er forudsigeligt nok hhv. at få sat lidt fut i børneproduktionen og at gøre mere for de ældre. Mest opsigtsvækkende, og måske lidt aparte ift. resten af plakatens indhold, er overskriften. Levebrødspolitikere får et stort, fedt “NO!!”. Lokalpolitik skal være ulønnet, lader han os forstå.
Overskriften er måske særligt møntet på ham selv: Bare rolig, kære vælger, jeg er skam ikke sådan en levebrødspolitiker (i modsætning til etablissementet).

Tak til Torsten for billederne og teksten dertil.

Tokyos 78 årige borgmester Shintaro Ishihara er igang igen, nu lidt mere moderat dog, idet han denne gang kalder det nylige jordskælv for en “gudommelig advarsel” medens hans følgesvende åbent fantaserer om at han bliver japans næste premierminister.

Under hans seneste offentlige tale gentog Ishihara ikke hans “guddommelige straf” teori om grunden til jordskælvet, som han allerede har fået måttet undskylde for, og valgte istedet at sige det samme med andre ord:

“Jeg tror at dette jordskælv er en ‘guddommelig advarsel’ til det japanske folk.”

After at have gjort sin tale færdig føjede den 80-årige mangaer, der tilsyneladende ikke har nogen problemer med at bruge sin baggrund som statsansat og kabinets katastrofe management specialist til at afbryde valgkampagner, til:

“Jeg håber at han bliver premier minister. Kan vil ikke gå endnu dog, så han er nødt til at fungere som Tokyos borgmester i mellemtiden”

I en tidligere udtalelse insisterede han på at alder ikke var nogen hindring for at holde fast i politisk magt. Han udtalte at han ikke så nogen problemer i en 82-åtih borgmester eller endda en 100-årig premier minister.

En relateret nyhed er, at Ishiharas nylige forsøg på at få årets hanami festligheder aflyst har ledt til offentlig censur, hvor regeringens minsiter for energi besparelse definerede at “brugen af autoritet til at begrænse fri og social aktivitet skal holdes til et absolut minimum.”

Tokyos aldrende borgmester Ishihara ser ud til at ville forbyde alle former for morskab, idet han nu har forlangt at hanami afblæses, den traditionelle japanske skik med at drikke under kirsebær blomsterne, og opfordrer istedet til at vende tilbage til de glorige hårde tider under krigen og det fascistiske styre.

På en nylig pressekonference havde Ishihara kun hårde ord til dem, der måtte ønske andet end at arbejde eller udelukkende se jordskælvs rapportager på TV mellem strømudfaldene:

Dette er ikke tiden til at drikke og have det sjove medens kirsebærtræerne blomstrer!

Det er tiden til hanami. Vi bør dele vores landsfællers smerte ud af solidaritet.

[…]

Under Anden Verdenskrig holdt alle sig selv tilbage og udholdt prøvelserne.

Vi tabte måske krigen, men japanerne i den æras solidaritet var virkelig smuk.”

Hans romantiske referencer til en tid, hvor Japans hær og hemmelige politi havde travlt med at slå deres egen befolkning ihjel er skræmmende, og man kan undre sig over hvorfor de skal vise solidaritet, da han for nyligt sagde at ofrene for jordskælvet fortjente at dø som en guddommelig straf for at være grådige, dårlige japanere.

Tokyos beder fejrende på de mest populære hanami steder om “frivilligt” at holde igen med deres festen for at spare strøm – omend det er svært at forestille sig hvordan det at sidde under et træk og drikke med vennerne kan bruge mere strøm end alt andet en beboer i Tokyo kunne finde på.