Tag: science fiction

10 gode science fiction animeer
Når man siger anime og science fiction i samme sætning tænker de fleste nok straks på mecha, men der er også gode serier, der ikke involverer meterhøje robotter.
Bubblegum Crisis
Engang i den nærmeste fremtid har vi udviklet robotter der ligner mennesker, såkaldte Boomers.
Disse robotter går indimellem amok og forårsager store skader, og politiet magter ikke at stoppe dem. På grund af dette er der en lille gruppe kvinder, der tager sagen i egne hænder og danner gruppen Knight Sabers. De har nogle meget stærke og avancerede mekaniske dragter så de kan bekæmpe boomerne på lige fod.
BGC er fra sidst i 80’erne, og mens det både kan ses og høres, er det ikke i en sådan grad at man krummer tæer, den er nærmere et blik tilbage til en anden tid. Det er en OVA der nød stor popularitet i 90’erne, og den nyere tv-serie er ret populær den dag i dag. Det er da også en af de mest betydningsfulde cyberpunk animeer i tidens løb, og den har inspireret mange senere serier.
Armitage III
Politimanden Ross Sylibus flytter til Mars efter at hans partner på Jorden er blevet dræbt, men allerede i rumhavnen bliver han indblandet i en sag. En populær country-sangerinde findes myrdet,
men det viser sig at hun i virkeligheden var en robot. Hun havde dog havde levet hele sit liv som et menneske, og alle omkring hende troede da også at hun var et sådant. Ross og hans nye partner Naomi Armitage får overdraget sagen, der viser sig at lede til en mystisk gruppe robotter…
Lad mig starte denne anmeldelse med at afklare en ting: dette er ikke den tredje serie i en række, titlen giver mere mening når man har set serien. Armitage var en af de titler, der blev udgivet inden årtusindskiftet som fik kultstatus, og det på trods af at den de første mange år kun kunne købes i Vesten i en sammenklippet filmudgave, der kun havde engelsk tale.
Uanset hvilken udgave er det dog en glimrende historie om forskellene mellem mennesker og robotter.

Kiddy Grade
GOTT – Galactic Organization of Trade and Tariffs – er en organisation, der i fremtiden sørger for den fri handel mellem planeter. Til det formål har den også sin egen hær, så handelsembargoer og lignende kan ophæves. I toppen af denne struktur er de for offentligheden hemmeligholdte ES-members, personer der har ufattelige kræfter.
To af disse er Eclair og Lumiere, to unge piger. Eclair er den ældste, men hun opfører sig ofte uelegant og barnligt mens Lumiere, den yngste, ligner et barn, men opfører sig modent og voksent.
På trods af den kiksede titel er KG en serie til teenage-drenge, og med en del fan-service og ikke noget tydeligt gennemgående plot i starten kan den virke lidt tyndbenet. Undervejs tager serien dog revanche, og visse dele af den er rigtig gode og gør at den er værd at se mange gange.
Ghost in the Shell: Stand Alone Complex
I den nære fremtid har man opfundet cyborgs og kunstig intelligens. For at kontrollere dem har man oprettet Sektion 9, der er en semi-hemmelig statsorganisation der tager sig af cyber relateret kriminalitet. Deres opgaver strækker sig fra at stoppe en militær mecha, der er gået amok, til at bekæmpe computervira. Sektion 9s mest dominerende agent er Motoko Kusanagi, som er næsten fuldstændig mekanisk, selv om det næsten ikke kan ses på hendes krop. Hun er hurtigere, stærkere og mere robust end noget menneske, samt i stand til at koble sig direkte til maskiner og Internettet.
GitS:SAC er ligesom filmene af samme navn bygger over Masamune Shirows manga, der også hedder det samme. Der er uanset udgave af historien tale om en cyber-punk historie blandt de bedste, hvor man væves ind i et spind af politiske intriger i en fremtid der næsten er lige rundt om hjørnet.
Crest of the Stars
Hvad er Abhs’ formål, hvor kom de fra og hvad er Abhs i det hele taget? Det samme spekulerer den unge Jinto Lin over, da han i rumhavnen venter på for første gang at skulle stå ansigt til ansigt med en ægte Abh.
CotS er space opera af højeste karat med rumkampe, energivåben og alt hvad der hører til af den slags. Dens særpræg kommer dog ikke primært derigennem men er derimod nogle afrundede personer, der driver en fængende historie fremad.
Serial Experiments Lain
Pigen Lain lever et normalt liv, indtil en af hendes klassekammerater begår selvmord. På mystisk vis modtager Lain en email fra hende, sendt efter hun er død. Det starter en historie der bevæger sig mellem den virkelige verden og den realitet, der lurer udenfor hvad vi kan opfatte.
Lain bliver af mange regnet som en af de serier, der kræver mest tankegang, og det er nok ikke helt forkert. Den rummer et væld af temaer om forskellene mellem virkelighed og cyber-realitet og hvad deraf opstår, og er blandt de bedste bud hvis man kan lide anime til de små grå.
Cowboy Bebop
I en fjern fremtid flyver dusørjægerne Spike og Jet fra system til system for at fange diverse forbrydere. På disse ture begynder den lille gruppe langsomt at vokse, først med den sexede Faye og senere med barnegeniet Ed. Sammen går de op mod alt hvad der kan smides imod dem, fra biljagter på ørkenplaneter over dueller i rummet til infiltrering af syndikater.
Vil man have sci-fi action og spænding, så er Cowboy Bebop et godt bud på det. Den er også visuelt en god serie, med alternative varianter af mange kulturer fra jorden, der er tilpasset en eksistens ude blandt stjernerne.
Stellvia
Pigen Shima Katase rejser til rumstationen Stellvia for at begynde hendes uddannelse som pilot og deltage i et enormt projekt, ledet af organisationen Foundation. Dets formål er at bygge en serie af rumstationer, som kan generere et energi skjold stort nok til at beskytte Jorden mod en trykbølge fra en døende stjerne.
Stellvia kan beskrives kort som en skoleserie i rummet, og med dens vægt på personerne frem for de mere mekaniske aspekter af science fiction miljøet lægger den op til at kunne tiltale andre end kun fans af ting der foregår i rummet.
Starship Operators
En klasse fra kadet-skolen er på vej tilbage fra den sidste tur inden afslutningen af deres uddannelse, da der bliver erklæret krig på deres planet. Regeringen overgiver sig hurtigt, men kadetterne beslutter sig for at gøre modstand, men for at kunne holde krigsskibet i gang skal de have penge. Derfor laver de en aftale med et tv-selvskab om at deres kamp bliver filmet som et reality show.
En rumserie hvor fokus ikke er på action men mere på det strategiske i kampene, hvilket nok vil være negativt for nogen, men det er et af de små twists, der giver et show der ellers følger alle ”traditioner” et individuelt præg.
Outlaw Star
Gene Starwind og hans partner Jim driver en lille virksomhed på en afsides planet, men en dag får de et job som bodyguards. Desuden kommer de i besiddelse af Outlaw Star, det hurtigste og mest avancerede rumskib i galaksen. Desværre er det stjålet, og ejerne vil have det tilbage.
En sci-fi serie med fantasy elementer som magi, der blander action med humor i ny og næ, uden at det dog ender i ren komedie.
25. juni 2006
Burst Angel
I fremtides Tokyo er kriminalitet gået amok, og våben er blevet meget udbredt, selv blandt normale borgere.
Politiet er derfor erstattet med det mechaniserede firma RAPT, der hårdhændet prøver at opretholde lov og orden. Men der er andre fraktioner der arbejder i Tokyo, og en af disse er en gruppe piger, der udfører opgaver af varierende arter, lige fra at være bodyguards, til destruktive mecha sammenstød.
Sei er gruppens voksne og modne leder, en hård forretningskvinde, der hovedsageligt organisere de missioner som resten skal udføre.
Så er der Amy, deres 12 årige computer ekspert, der står for at samle informationer ind og hacke systemer.
Meg er en forhenværende tyvetøs fra New Yorks gader og kan lidt af hvert, selv om hun forbavsende ofte ender med at blive kidnappet.
Til sidst er der Jo, som er den egent-lige arbejdshest i gruppen. Om det så er med pistoler eller i hendes mecha, så lever hun for kamp og har mere end normale evner indefor området.
Deres opgaver starter med at være typiske ting som at fange en kriminel gangster, stoppe en løbst mecha eller beskytte diverse ting, men efterhånden opdager de, at der er noget meget forkert i gang. Noget der involverer genetisk mutation, med brug af levende hjerner i maskiner og meget ofte, så fører sporene tilbage til RAPT, som er det eneste der står mellem civilisation og kaos.
Burst Angel er mecha og action når det er bedst, med mange og hurtige kampe, veludrustede piger og kæmpemaskiner der hamrer løs på hinanden.
Ind imellem bliver der også tid til at fokusere på personerne, men det er tydeligvis ikke seriens formål.
Vil man have fanservice oveni, så er der også masser af det, især fra Meg, der i sin minimalt dækkende kopi af en cowboy dragt nok tiltrække en del opmærksomhed.
Den grafiske side af serien er en lidt blandet sag. Håndanimationen er forholds god, men blandes med en del ret synlig computer grafik.
Gonzo er blevet bedre til at blande den slags sammen, men det er stadig meget åbenlyst hvor grænsen går, og til tider ligner især mecha kampene noget som er taget fra et computerspil.
Lydsiden fremmer desværre ofte den fornemmelse, da den tit virker overdrevet eller direkte malplaceret i handlingen.
Men i det hele taget er musikken til serien nok min største kritik af den, for den bruger en, efter min mening, ikke særlig vellykket blanding af hip-hop, pop og techno. Især åbningen sprang jeg trofast over for at undgå musikken der.
Er man til mecha, action, skydevåben og fanservice, så er Burst Angel nok en af de serier man bør overveje at investere i. Er man dog lidt kræsen med hensyn til musik, synlig CG eller en ikke alt for imponerende handling, så burde man nok nøjes med at kigge på en enkelt DVD til at starte med.
Original titel: Bakuretsu Tenshi
Genre: Action, cyber-punk
Alder: 15+
Studie: Gonzo
Instruktør: Koichi Ohata
Amerikansk licens: Funimation
23. juni 2006
Battle Athletes OVA
I fremtiden betyder det meget at være I form, og topmålet af dette er at komme på University Satelite.
Akari Kanzaki er netop blevet optaget der, men på trods af at hun klarede sig bedst ved optagelsen er hun stadig nervøs. Hun mister dog ikke modet selvom hun indser at skolen er på et meget højere niveau end hidtil.
Hun farer vild vej til sit værelse og møder Anna Rispighi, der bliver mobbet af en ældre elev. Den ældre elev går til angreb på dem begge, men en tredje begynder, Kris Kristopher, kommer til og hjælper Akari og Anna. Det vuser sug at de tre deler værelse sammen, og at de skal danne hold fremover.
Battle Athletes er på mange måder en typisk sports-serie, og det at den finder sted i et sci-fi miljø betyder ikke ret meget. Personerne er dog noget stereotype, og man er på intet tidspunkt i tvivl om hvordan de vil handle.
Alle personerne har ligeledes meget markante udseender, der vanen tro understreger deres personligheder. Nogle af dem er ret unikke, og har man først set Akari glemmer man hende nok ikke.
Det er tydeligt, ud fra stilet personerne er tegnede i, at serien er fra sidste del af 90erne, og der er store paralleller til Tenchi, som AIC lavede i samme periode.
Resten af det grafiske udtryk er ligeledes udmærket, men det man lægger mærke til er primært personerne trods alt. Baggrundene har en god detaljegrad og animationen er flydende, det er tydeligt at det er en OVA med et rimeligt budget.
Lydmæssigt er der ikke noget at bemærke, musikken og stemmerne er der bare og forsvinder ud af ens bevidsthed, når man slukker. På trods af at det er en ældre udgivelse er den engelske dub ganske udmærket, men givet succesen af dens forløber, Tenchi, har Pioneer (nu Geneon) samlet et godt hold voice actors.
Historien er det svage punkt, idet den følger stort set alle genrens klicheer. Man kastes ind i serien med en kort gennemgang af flere tusinde års historie, men denne virker ret unødvendig. Den begynder med menneskehedens forestående undergang og så skifter den brat til serien om en klodset pige, der vil være superatlet. Dermed kunne hele de stort opsatte første minutter reelt være undværet, idet deres betydning er ret overfladisk.
Et vigtigt element i serien er humoren, Battle Athletes er en sci-fi sports-komedie, og på trods af at vægten er på sporten mangler der ikke sjove scener. Disse er måske ikke sådan at man skraldgriner, men man sidder alligevel med et smil på læben mens man i sit stille sind hepper på Akari.
Battle Athletes er ikke noget mesterværk og den har klart sine mangler. Disse er dog til at leve med, og den har på trods af sin typiske opbygning nok plot-twists, overraskelser og charme til at man ikke kan undgå at holde bare en smule af den. Det er klart at se hvorfor den blev et ”kult-hit” blandt anime-fans i sen 90erne, og heldigvis holder den også i dag.
Original titel: Battle Athletes Daiundoukai
Genrer: Sport, komedie, sci-fi
Alder: 11+
Studie: AIC
Instruktør: Shinji Ochi
Amerikansk licens: Geneon Entertainment
15. april 2006
Now and Then, Here and There
Shu er en helt almindelig dreng med et helt normalt liv. Han går til kendo, men han er ikke specielt god til det.
Efter at have tabt en kamp, går Shu igennem byen og kommer til en fabrik. På en af skorstene sidder en pige. Han kravler op for at snakke med hende. Dog er hun meget tavs og Shu får ikke meget andet ud af hende, end hendes navn, Lala-Ru.
Pludselig er det som om tiden stopper og en kuppel af lys fremkommer og pludselig står Shu og Lala-Ru over for en dame, der hedder Abelia, og nogle mærkelige robotter, der ligner slanger.
Efter at Abelia har sikret sig at Lala-Ru er blevet fanget fremkommer kuplen af lys igen. Shu, Lala-Ru og kidnapperne bliver transporteret til skibet Hellywood.
Hellywood bliver regeret af den skruppelløse Kong Hamdo, som skal bruge de særlige kræfter Lala-Ru besidder samt det smykke hun skal bruge for at slippe sine kræfter løs.
Shu prøver at flygte med Lala-Ru, men det bliver stoppet af skibets besætning, der skræmmende nok, består af både voksne og børn.
Shu når kun og flygte et lille stykke tid inden også han bliver taget til fange og han ved slet ikke hvad han har rodet sig selv ud i…
Now And Then, Here And There starter på en sådan måde at man ikke kan forudsige hvad der sker i resten af serien. Dreng-møder-pige-som-så-skal reddes. Typisk plot eller start ville en del nok sige, men efter første afsnit opdager man hurtigt at sådan er denne serie slet ikke. Now And Then, Here And There er langt mere det. I løbet af andet afsnit bliver langsomt, men sikkert trukket ind i det mørke og meget skræmmende univers.
Kong Hamdo skyr ingen midler for at opnå det han vil have – Lala-Ru, smykket og dets kræfter – hvilket Lala-Ru og Shu kommer til at mærke meget til. Efterhånden som serien kommer fremad oplever man masser af ting som er meget dystre og som derfor kan virke foruroligende på nogen. Now And Then, Here And There er ikke noget man ser når man skal hygge sig med noget komisk, hvilket den her anime er alt andet end.
Now And Then, Here And There er rigtig spændende og jeg hungrede hele tiden efter at se et afsnit mere. Det er meget svært at slippe den serie, navnlig fordi den er så spændende, men også pga. de temaer den berører f.eks. angående moral i krig og lign.
Lyden i Now And There, Here And There er for det meste noget jeg synes meget godt om, navnlig på musikken – og kong Hamdo lyder meget grum, hvilket han skal være.
Musikken passer rigtig godt til, dog er der, som altid, enkelte numre man ikke helt bryder sig om. Det japanske lydspor er af meget god kvalitet synes jeg selv og det gør personerne meget realistiske synes jeg.
Animationen er for det meste god efter min mening. Dog vejer selve animationen ikke så højt op på min vægtskål, som det nok ville gøre hos andre, men jeg kan ikke klage i dette tilfælde. En god ting er at landskabene i serien varierer en del og derved sætter animatorerne på en prøve og det er også lykkedes meget godt.
Original titel: Ima, Soko ni Iru Boku
Genrer: Action, drama, scfi-fi
Alder: 15+
Studie: AIC
Instruktør: Akitraro Daichi
Amerikansk licens: ADV Films
18. marts 2006
Armitage III
I fremtiden har mennesket koloniseret Mars, men man har brugt en masse menneskelignende robotter for at få det spæde samfund til at fungere. Der er dog en udbredt mishag overfor disse, idet mange mener at de over-tager menneskers jobs og generelt ikke er mere end maskiner.
Politimanden Ross Sylibus flytter til Mars efter at hans partner på Jorden er blevet dræbt, men allerede i rumhavnen bliver han indblandet i en sag, En enormt populær country-sangerinde, der var med samme skib som han, findes myrdet.
Det viser sig at sangerinden i virkeligheden var en robot, der dog havde levet hele sit liv som menneske, og alle omkring hende troede da også at hun var et sådant. Ross og hans nye partner Naomi Armitage får overdraget sagen, der viser sig at lede til en mystisk serie af tredjegenerations robotter…
Lad mig starte denne anmeldelse med at afklare en ting: dette er ikke den tredje serie i en række, titlen giver mere mening når man har set serien.
Armitage var en af de titler, der blev udgivet inden årtusindskiftet som fik kultstatus, og det på trods af at den de første mange år kun kunne købes i Vesten i en sammenklippet filmudgave, der kun havde engelsk tale.
Oprindeligt var det en 4-afsnit OVA fra starten af 90erne (1994), der så blev lavet til en 90 minutters film. Der er dog ikke fjernet noget af virkelig
betydning for historien fra film-udgaven, og den engelske dub er også ret tro mod den oprindelige, så denne anmeldelse gælder begge.
Grafisk set kan man godt se at titlen er fra midten af 90erne på stregen, men detaljegraden og farverne er gode – det er tydeligt at det er en OVA, og selv i dag holder animationen.
Lyden er også udmærket, med mekanisk-lydende synthesizer baggrundsmusik der fanger den teknologiske stemning på Mars glimrende.
Som sagt var filmudgaven med engelske stemmer, og noget så specielt som japanske undertekster – der findes ikke noget japansk spor til den, men der er brugt mere eller mindre kendte rigtige skuespillere til den, og resultatet er faktisk ganske godt, især taget i betragtning at det er en halvgammel dub fra en tid hvor niveauet var noget lavere end i dag.
Historien er ikke vildt original, man kan trække paralleller til mange tidligere titler og film, bl.a. virker serien på nogle områder inspireret af den amerikanske film Blade Runner. Det overordnede tema er da også de ofte brugte problemer mellem robotter og mennesker, og om hvordan vi skal behandle dem, som jævnbyrdige eller slaver.
Personbeskrivelserne virker noget stereotype i starten, men bliver langsomt bedre jo mere man hører om personerne. Ross er betjenten der har mistet livsmodet, Armitage den aggressive pige i stramt tøj, men efterhånden som man ser mere til deres bevæggrunde kan man ikke undgå at leve sig ind i historien om det spirende forhold mellem de to hovedpersoner, og hvor umuligt det er i det marsianske samfund.
En meget usædvanlig detalje er at Ross er sort, hvilket man ikke ser ofte i anime, og endda som andet end komisk islæt. Så det er et utraditionelt forhold på flere punkter, menneske og maskine – hvilket er set ofte i anime, men mellem sort og hvid kan tælles på meget få fingre.
Teknisk set er det en rimelig velstøbt sci-fi verden, om end der er nogle områder hvor den ikke helt holder vand rent faktuelt. Det samme gælder desværre historien som helhed, indimellem sker der ting der ikke er forklaret ordentligt, såsom at personerne pludselig har adgang til store våben og den slags.
Alt i alt er det tydeligt hvorfor Armitage III fik kultstatus: den indeholder alt hvad en god science fiction historie skal, krydret med et lidt specielt parforhold og en altid god problemstilling.
Genre: Sci-fi / cyber-punk
Alder: 15+
Studie: AIC
Instruktør: Hiroyuki Ochi
Amerikansk licens: Geneon Entertainment
28. februar 2006
Xenosaga: The Animation
Som “The Animation” undertitlen antyder findes der andet end animeen, og den er da også baseret på en PlayStation2 spil-serie: Square og Namcos Xenosaga, en rpg-serie der desværre ikke er udkommet i EU endnu. Pt er de første to spil udkommet i Japan og det første i USA med nummer to her til januar. Det er en prequel (meget lang tid foran) Squares PlayStation spil Xenogears. animeen er bygget tydeligt hen over spillet, og det er de samme personer, steder etc. der er med i animeen..
En mystisk ting findes flyvende i rummet og en militærflåde udforsker den. Samtidig træner pigen Shion og androiden Kos-Mos i mecha-kamp. Shion har ikke noget imod androider og bekymrer sig om dem, noget ikke alle forstår. Pludselig bliver flåden angrebet af Gnossis og Shion slået bevidstløs. Kos-Mos river sig løs fra sin “ramme” og første afsnit slutter.
Animationen er god, detaljeret og flydende, det er tydeligt at der er tale om en ny tv-serie med i hvert fald et rimeligt budget. Rumskibene og det meste af rumscernerne er dog meget tydeligt 3d-renderede, noget der ikke er meget bedre end Vandread gjorde det får nogle år siden. En ting der er værd at notere i disse “frigjorte” tider er mangelen på fanservice: der er ingen fanservice i serien, selv når Shion sover har hun pænt sin uniform på, og der er ikke den mindste smule bounce. Sendetidspunktet (kl. 3 om natten) taget i betragtning er det et rart afbræk.
Lydsiden fejler heller ikke noget. Stemmerne er gode og passer til personerne og musikken er klassisk og meget episk, netop som man kender det fra Squares spil. Samlet giver den en glimrende stemning, og er med til at suge seeren ind i serien.
Der er dog et problem: historien. Svært at bedømme fra et afsnit (det blev vist på japansk tv 6/1/05 kl. 2:42), men den virker god (og meget som spillets), men netop det at den ligner spillets er også den akilleshæl. Der er flere ting der ikke forklares, noget man ville se senere i spillet men i en serie der kører en gang om ugen vil det måske virke for uoverskueligt ikke at få lidt mere baggrundsviden og forklaring på de mere specielle termer der bruges indimellem fra starten. Mange andre serier har dog haft lige så lidt baggrundinformation uden at være baseret på noget og stadig gjort det godt så jeg håber at den overvinder det.
Alt i alt har Xenosaga: The Animation serien virkelig potentiale, og da spillene netop er kendt for deres fantastiske historier har den da også noget at leve op til. Gør den det har vi helt klart et hit, og da spillene bliver udgivet i USA er animeen da også så godt som sikret udgivelse her i Vesten. Måske man kan håbe på at det baner vejen for at i det mindste Saga spillene vil udkomme her i EU på et tidspunkt.
7. januar 2005
Stellvia
orden blev for 300 år siden ramt af trykbølgen fra en eksploderende stjerne, og menneskeheden har siden arbejdet hårdt for at genopbygge det tabte, og er nu i gang med at befolke rummet.
Pigen Shima Katase rejser til rumstationen Stellvia for at begynde hendes uddannelse som pilot og deltage i et enormt projekt, ledet af organisationen Foundation. Dets formål er at bygge en serie af rumstationer, som kan generere et energi skjold stort nok til beskyttelse Jorden mod endnu en bølge fra den døde stjerne, der denne gang ikke kun er en ren energi, men også utallige brudstykker fra den.
Shima tilhører det sidste hold af piloter der starter før bølgen rammer og meget store forventninger bliver stillet til disse nybegyndere, men hun opdager at det er langt sværere at styre et rumfly end hun havde regnet med. Men hendes evner som programmør hjælper hende igennem problemerne, selv om hun starter med at forkludre det totalt.
Dog med hjælp fra hendes nye venner og en del træning, så lykkedes det Shima at kombinere hendes evner med flyvning og blive en ganske god pilot. Men at kunne styre et rumfly er bare en af de ting der skal læres og ikke alt kan løses ved at programmere en computer.
Til trods for den ret seriøse trussel der er på vej, så er Stellvia også en sød historie om Shima og hendes venner om bord på rumstationen. Her de oplever de ting de fleste gennemgår i deres skolegang, lige fra forelskelser til at begå store fejltagelser, selv om deres afsluttende eksamen er ikke så lidt hårdere end nogensinde før.
Allerede da TV versionen af Stellvia blev vist var den lavet med flot hånd animation, kombineret med imponerende computer grafik til rum sekvenserne. Nogen kunne mene at serien mangler ting som kampe i rummet eller egentlig action, men den fokusere mest på Shima og forholdet mellem hendes venner. For selv om hun er hovedpersonen, så har alle omkring hende også deres personligheder og problemer.
I DVD versionen er dele af serien blevet gentegnet for at kompensere for visse dyk i TV-seriens kvalitet og det er meget mærkbart i den, hvis man har set den tidligere, og endnu en motivering til at investere i DVD’erne hvis man er fan af serien.
Men udover den grafiske kvalitet, så udmærker Stellvia sig også med musikken, så er lavet at duoen Angela. Selv om det er deres debut indenfor anime, så er er musik siden ret imponerende og der bliver ikke sparet på den.
Leder man efter en hyggelig rumserie, så er Stellvia perfekt, for den har et behageligt tempo, nuttede piger, spændende højdepunkter og flotte action sekvenser. Til tider kan den gå lidt overbord med forskellige af disse elementer, men bliver hver gang hevet tilbage af den gennemgåede handling.
Original titel: Uchuu no Stellvia
Genre: Shoujo / science fiction
Alder: Alle
Lavet af: Xebec
Amerikansk licens: Geneon Entertainment
12. november 2004
Ghost in the Shell: Stand Alone Complex
I den nære fremtid med cyborgs, kunstig intelligens og lignende hightech, findes der Sektion 9, som er en semi-hemmelig statsorganisation der tager sig af cyber relaterede kriminalitet. Det kan være alt fra en militær mecha der er gået amok, til at stoppe computer vira. Sektion 9’s mest dominerende agent er Kusanagi, som er næsten fuldstændig mekanisk, selv om det næsten ikke kan ses på hendes krop. Hun er hurtigere, stærkere og mere robust end noget menneske, samt i stand til at koble sig direkte til maskiner og Internettet.
Hun samarbejder med resten af Sektion 9’s specialiserede agenter. Deres rækker rummer alt lige fra snipers til computereksperter. Til tider hjælpes hun også af sektionens lille gruppe af tachikomaer, relativt intelligente edderkop lignende mechaer på størrelse med små heste, men ret multi-funktionelle.
Kusanagis hverdag er en blanding af aktiv kamp, observation og infiltrering. Nærmest en mellemting mellem en hemmelig agent og det amerikanske SWAT. Derfor skal hun og hendes team være forberedt på alt fra computernørder til intense kampe mod de nyeste hightech våben og maskiner.
TV serien SAC er en ny version af Masamune Shirows nu klassiske manga, første gang animeret i 1995. Den nye serie er dog uafhængig af filmen og indeholder kun få elementer fra historien i den og den originale manga. Derimod handler serien om de mange individuelle opgaver som Sektion 9 tager sig af. Derfor er SAC meget episodisk, uden nogen opbyggende handling, men dog en svag tråd der forbinder visse episoder.
Noget der er tydeligt i serien er at Shirow selv har været med til at lave den og fastlægge stilen. Hans sans for detaljer og ”logisk” brug af teknologi er meget tydelig. Til tider muligvis for meget, når der bliver brugt adskillige minutter på at forklare noget før handlingen fortsætter. Men det er lige så meget med til at opbygge en detaljeret verden, noget der er vigtigt for Shirows stil.
Der er ingen tvivl om at SAC er smukt og dygtigt lavet. For en TV serie er der lagt meget vægt på detaljer, og selvom man kan se at der er brugt computeranimation til mange ting, så er det forholdsvis godt blandet ind i den håndtegnede stil. Actionscenerne er ligeledes flotte og ret flydende, ofte med megen hastighed og gode vinkler.
Dertil kommer der at adskillige af seriens åbningssekvenser er helt computeranimerede. Selv om de ikke passer så godt med selve serien så er de dog ganske flotte.
Så kommer vi til seriens lydside, som komponist geniet Yoko Kanno har stået for, og hun har igen lavet et soundtrack der er lige så attraktivt som serien selv, med gode sange leveret af kunstnere hun har brugt før, som Shantia Snyder der leverer en flot åbningssang på russisk, og Tim Jensen med Lithium Flower som afslutningen.
Er man bare lidt Ghost in the Shell eller Masamune Shirow fan, så bør man kigge nærmere på SAC. Er man dog ingen af delene, men gerne vil se en action anime med mange og flotte detaljer, så kan serien nok være et bekendtskab værd. Den er ikke helt i action genren, da der ofte bliver brugt tid på forklaringer og opbygning af baggrunden, som muligvis vil kede de mest hardcore actiontilbedere, men det er en del af den stil der gør at SAC hæver sig over mainstream TV serier.
Genre: Sci-fi / cyber-punk / action
Alder: 15+
Studie: Production I.G
Amerikansk licens: Bandai Entertainment
23. september 2004
Nadia
Jean er en ung knægt i Frankrig i slutningen af 1800-tallet, der elsker at opfinde ting. Under Verdensudstillingen 1889, hvor Eiffeltårnet også blev indviet, deltager han med en flyvemaskine. Der møder han pigen Nadia og bliver straks betaget af hende. Hun bliver dog forfulgt af nogle underlige folk, og Jean hjælper hende med at slippe væk.
Nadia er ikke specielt glad for Jeans interesse i sig, og er mistroisk over for alle hans opfindelser, der da også ofte går i stykker. Hun accepterer dog modvilligt hans hjælp, idet det er den eneste måde, hun kan undgå at bliver fanget på.
De styrter ned over havet i Jeans flyvemaskine, men kaptajn Nemo og ubåden Nautilus samler dem op, og de finder et tilflugtssted og venner der.
Det viser sig at Nadia har en forbindelse til Nautilus, og at den og hendes forfølgere har noget at gøre med det forsvundne rige Atlantis. Men hvilken?
Nadia var Studio Gainax første tv-serie, men det gør ikke at den er dårligere end deres senere serier.
På trods af seriens alder er dens tekniske kvalitet ganske udmærket, den grafiske overflade er pæn og levende, og lydsiden formår at skabe en passende stemning.
Baggrundene er varierede og formår at skabe et godt billede af at være vidt forskellige steder på kloden, og deres detaljerigdom er med til at øge troværdigheden i scenerne, og dermed give stemningen et nøk opad.
Personernes design er pænt og tydeligt, en detalje er at man kan genkende en del træk fra dem i designs brugt i senere Gainax serier, især NGE.
Musikken er tilpas pompøs til at man virkelig føler det er et eventyr man er ude på, det hele på nær opening og ending sangene er arrangementer i ”klassisk” stil. Igen en stil de bruger senere, om end med en lidt anderledes orkestrering. Det værende sagt er musikken dog ikke noget man husker, den er der og gør sit arbejde forbilledligt, men den er ikke noget banebrydende. Det er ikke musikken man husker Nadia for, men historien.
Historien i Nadia er, som allerede understreget flere gange, et stort eventyr. Og som sådanne er, når de er bedst, er den meget medrivende. Den generelle spænding ved at følge Nadia og Jeans flugt og rejse gennem en mystisk verden, der ligner vores men er en smule anderledes, meget som i Jules Vernes bøger, som serien er bygget meget over, sammen med flere plotdrejninger undervejs, gør, at man let er fanget og er spændt på hvad det næste der sker er.
Man gør serien en bjørnetjeneste ved at sammenligne den rent med NGE og bedømme den ud fra det, noget der er svært og som mange vil gøre, derfor jeg har nævnt det heri. Men som det også burde fremstå tydeligt er historien markant anderledes og har en helt anden stemning. Man bør se Nadia som en god eventyr-serie, på det område er det noget af det bedste anime kan tilbyde, ikke som NGE-light, for så bliver man skuffet.
Alt i alt er Nadia en glimrende serie, og en af de bedste eventyrer-historier lavet efter min mening. Kraftigt anbefalet.
Anden titel: The Secret of Blue Water
Original titel: Fushigi na Umi no Nadia
Genre: Eventyr / historisk / sci-fi
Alder: Alle
Studie: Studio Gainax
Amerikansk licens : ADV Films
23. september 2004
Galaxy Angel
Engang i fremtiden ude i rummet er det store Transvaal Imperium på jagt efter Lost Technology, ting fra fortiden, der er glemt overalt i universet. Til dette formål eksisterer Angel-tai, en gruppe i militæret, som er dedikeret til at finde Lost Technology og andre specielle opgaver.
Angel-tai er bestemt ikke en almindelig enhed, næsten så modsat en sådan som den kan være. Den består af fem unge piger, Millefeuille, Ranpha, Forte, Mint og Vanilla, der alle langt fra er almindelige.
Millefeuille Sakuraba: 17 år. Ekstremt heldig og hun kom med i Angel-tai, fordi de andre håber, at hendes held vil smitte af på dem. Hun elsker at lave mad og bage, og hun forsøger altid at få medlemmerne af truppen til at arbejde sammen og ikke fare i totterne på hinanden. Mange af Angel-tais problemer er dog netop udløst af hende, idet hendes nysgerrighed får hende til at prøve det Lost Technology, de har, med katastrofale følger, men hendes held gør, at det altid ender godt for hende selv.
Ranpha Franboise: 18 år. Blond, smuk og uimodståelig efter hendes egen mening. Hun forsøger indimellem at forudsige fremtiden med krystalkugler og lignende, men det lykkes hende aldrig. Ranpha er konstant på jagt efter ridderen på den hvide hest, eller i hvert fald unge, smukke og rige mænd.
Forte Stollen: Den ældste af pigerne med sine 22 år. Forte er generelt ret maskulin i sin opførsel, men alligevel gode venner med Ranpha på trods af deres forskellighed. Hun elsker kamp og våben, og hun vil gøre meget for at få flere antikke skydevåben til sin samling.
Mint Blancmanche: 16 år gammel, men ser noget yngre ud. Overfor de andre i Angel-tai er hun altid alvorlig og seriøs, men i virkeligheden elsker hun plysdyr og er vild med at klæde sig ud. Specielt har hun en forkærlighed for heldragter, der ligner plysdyr, som dem der bruges i forlystelsesparker. Det ekstra par ører, dyre-ørerne, er for øvrigt ikke hendes rigtige ører, men hun kan vippe med dem, som om de var.
Vanilla H, 13 år gammel og dermed det yngste medlem af Angel-tai. Hun siger stort set aldrig noget, og hvis hun gør, er det oftest en kommentar om, at det, der sker, er Guds vilje. Hun er meget religiøs og bruger megen tid på at bede. Får en knapt så hemmelig beundrer i missilet Nomad.
Volcott: Den ældre mand, der ”leder” Angel-tai. Han ser altid bekymret ud, hvilket er forståeligt givet truppens opførsel. Han affinder sig dog altid med, hvad der sker, med et resigneret suk.
Denne store forskellighed i pigernes personligheder skaber mange gnidninger og problemer, der altid har en absurd karakter.
Personernes design er typisk Broccoli med meget store øjne, kraftige og klare farver og generelt sødt og lyst. Personernes udseende passer godt med deres personlighed, og det hele er samtidig lavet, så flere populære piger-typer er repræsenteret. I det hele taget vil de mange kvindelige hovedpersoner med vidt forskellige udseender, væremåder og stilarter minde om de setups, man kender fra anime baseret på dating-spil (To Heart, Kanon), men denne anime var det første, der udkom i dette tilfælde. Senere, da den var blevet populær, udkom der da også sådanne spil. Dette let genkendelige cast af mange piger er da også en del af grunden til seriens popularitet, idet mindst er ét medlem af truppen burde tiltale én, det andet store trækpunkt er seriens humor.
Galaxy Angel er en ren komedieserie. På trods af det store antal piger holder serien sig udelukkende til det komiske og slår ikke smut over i mere seriøse genrer eller det romantiske. Dette er både en fordel og en ulempe for serien. Det er en fordel for serien, idet man ikke er i tvivl om hvad man skal forvente, og dermed ikke bliver skuffet. På den anden side er det små gags, der driver den, og uagtet at de er sjove og den konstante strøm af dem, kan det gøre, at man mister interessen. Der er nemlig ingen sammenhængende historie, ikke engang en fast rød tråd, der holder serien sammen, er udelukkende personerne og science-fiction universet.
Det er ikke kun personerne, men også resten af showet, der har en klar og kraftig farvepalmette, som understreger det glade.
Animationen er udmærket, men ikke noget specielt. Det virker ikke, som om der er brugt det store budget på seriens grafiske udseende, men den er alligevel pæn og tiltalende, men på ingen måde imponerende, specielt ikke sammenlignet med andre serier af tilsvarende nyere dato.
Lyden i serien er til gengæld god. Voice-actorsne gør et glimrende stykke arbejde med at giver hver person sin helt specielle karakter, noget der netop er enormt vigtigt for et så karakterdrevet show som Galaxy Angel (note: der er her tale om de japanske stemmer)
Musikken er også værd at knytte et par ord til. Baggrundsmusikken er ikke bemærkelsesværdig, men den er der og gør sit job, men stykkerne med sang på, åbnings- og slutsangen f.eks., er meget fængende. De er meget iørefaldende, har gode beats og sangerne er gode til at synge. Åbningssangen fanger også seriens kaotiske og hektiske karakter godt. Folk der ikke kan lide japansk ”sukker”-pop, vil dog absolut ikke synes om dem og bør holde sig væk eller have fingeren på forward knappen, når en sang truer.
Alt i alt er Galaxy Angel en sød komedieserie, der dog bedst nydes i mindre doser ad gangen. Den er dog langt fra noget for alle, så folk, der ikke umiddelbart tiltales af genren, bør overveje det noget, inden de investerer i den.
Genre: Science fiction / komedie
Alder: Alle
Studie: Broccoli, Madhouse Production
Amerikansk licens: Bandai Entertainment
5. august 2004
Iria Zeiram the Animation
Iria er en ung dusørjæger, og hun er ved at være parat til at få sin egen licens til at jage forbrydere. Sammen med hendes bror Gren og deres ven Bob tager de ud på hvad der umiddelbart virker som en normal opgave, men allerede fra starten er der problemer med bevæbnede tropper der angriber dem. En opgave er dog en opgave, og det lykkedes gruppen at komme til deres rumskib og af sted mod deres bytte.
Det viser sig dog at være langt mere besværligt, end nogen kunne have forudsagt, for de render ind i et urgammelt monster ved navn Zeiram, som ikke alene er smart og stærk, men også så godt som udødelig. Det lykkedes Iria at undslippe, men væsenet dræber hendes bror og Bob. Iria nødlander på en planet i nærheden, men selv destruktionen af en rumstation var ikke nok til at stoppe Zeiram, og så er der lige det med den døde bror, som jo skal hævnes.
Iria: Zeiram the Animation hører til blandt de mange sci-fi småserier, der blev lavet omkring slutningen af 80’erne, og den er meget typisk i stilen for den periode. Dog har serien den fordel at være fra slutningen af perioden, hvilket gør den lidt bedre animeret end mange andre serier fra samme ”tidsalder.”
Dog kan dens alder sagtens ses. Den vil nok aldrig blive forvekslet med nutidig animation.
Men seriens stærkeste side er personerne. Iria er helt klart fokus og især i den japanske version virker hun ret levende og overbevisende. Ligeledes er der lagt stor vægt på at lave en enestående verden rundt om serien, meget påvirket af kinesisk stil. Faktisk har man gjort mere ud af at lave tingene alternative frem for realistiske.
Serien er fyldt med action, lige fra intense jagte på diverse underlige fartøjer til Iria’s kampe mod Zeiram og den destruktion af omgivelserne det inkluderer. Men samtidigt så er der også tid til at man lærer seriens vigtige personer at kende, og Iria går da heller ikke af vejen for at stoppe en diktator eller redde lidt folk mens hun nu er i gang.
Har man ikke noget imod at se ældre sci-fi serier som Bubblegum Crisis, Gall Force og lignende, så skulle man nok kigge lidt på den nye DVD version af Iria: Zeiram the Animation, for den er ganske god underholdning indenfor sin genre og kan sagtens ses mere end en gang.
Genre: Scifi / action
Alder: 13+
Studie: Ashi Production / Victor Entertainment
Amerikansk licens: Media Blasters
5. august 2004
Sadamitsu the Destroyer
Sadamitsu er kvarterets førende slagsbror, hvor bare hans navn er nok til at skræmme andre og der er intet bedre en godt slagsmål efter alle gadens regler. Derfor er det ikke noget hårdt valg da to væsener fra rummet pludselig dumper ned foran ham, i midten af en kamp. Det ene af dem, et insekt artigt monster prøver at slå ham ihjel da han i bedste macho stil blander sig i kampen og kun med en redning fra det andet væsen, en androide, overlever han.
Desværre koster Sadamitsu’s indblanding androiden hans krop, men ved hjælp af dens hoved, brugt som vejleder og kampdragt, lykkedes det Sadamitsu at besejre væsenet.
Desværre var det kun en fortrop på millioner af lignende monstre, alle på vej mod jorden for at fortære alt de kan. Da Sadamitsu mere eller mindre er ansvarlig for at den eneste der kan forsvare jorden nu er splittet i utallige dele, så vælger han at overtage pladsen som jordens forsvarer og bliver med lidt hightech udstyr forvandlet til Sadamitsu – The Destroyer.
Sadamitsu kunne uden større problemer være endnu en serie om en gut der forvandler sig til en armeret superhelt og banker utallige monstre med et utal af imponerende ”special moves”. Men serien undgå netop dette ved at være lidt af en parodi på sin egen genre. Alt i den afspejler den typiske stil der er kendt fra utallige helte serier, men lavet på en måde så man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet, for Sadamitsu er alt andet end en god superhelt.
Hans hjerte sidder på det rette sted og der er ikke meget han er bange for, men hans egentlige styrke ligger i at slå hårdt og blive ved med at slå indtil det har løst problemet. Selv om det grundlæggende er en god stil for en person med hans opgave, så lærer han dog at det ikke altid er nok og der til tider skal bruges af den grå masse mellem ørene.
Serien ville nok ikke holde i længden, så derfor er de 10 episoder den varer ganske passende til at give en varieret historie, uden at man mister interessen eller overblikket med den ene gigantiske kamp, der bare bliver erstatter en endnu mere fantastisk kamp. Den undgår også Power Ranger syndromet med at bliver overdramatisk og der er ingen kæmpe kamprobotter der samles i hver episode for at træde en mindre by flad.
Sadamitsu er spændende og sjov. Serien kan varmt anbefales til action fans der gerne vil have lidt mere indhold i en serie end de typiske power-up kampe, hvor hver episode er bare en ny kamp mod et nyt monster. At serien samtidigt er ganske pænt animeret, i en stil der meget ligner en opdateret version af 70’er stilen er et godt plus, godt hjulpet med af en ret passende lydside.
Genre: Science fiction / Action
Alder: 12+
Studie: Studio Deen
Amerikansk licens: Bandai Entertainment
5. august 2004