Tag: shoujo

  • Baby Birth

    Baby Birth

    Hizuru er en skolepige, der går til kunstskøjteløb og har potentiale, men hun gider ikke gøre noget særligt ved det. Den attitude præger hendes liv, hun gør ikke noget ud af noget, hvorfor skulle hun?
    Hendes bedste veninde, Ichigo, kommunikerer udelukkende ved at skrive på sin mobiltelefon og taler aldrig. Hun tjener som det komiske islæt i serien.
    En dag møder Hizuru den unge stjerne-komponist Takuya, der fra starten ikke bryder sig om hendes væremåde. Hun har det dog på samme måde, idet hun synes at han er arrogant. De skal dog arbejde sammen om et skøjteprogram, men der er mere end man umiddelbart ser bag deres møde. Dunkle kræfter er på spil, og det er nødvendigt at genoprette balancen mellem lys og mørke. Dette kan kun gøres af Hizuru, men hendes kraft virker først når den er blevet vækket af Takuya musik…

    Som det måske fremgår af beskrivelsen er Baby Birth en lidt usammenhængende manga. De enkelte delelementer er udmærkede, men der mangler et eller andet for at det fungerer godt sammen.

    Tegnemæssigt er Baby Birth mangaen absolut ikke dårlig. Stregen er forholdsvis fin, og der er en god detaljegrad i billederne. Der er også brugt mange gråtoner, men der er brugt med omtanke og giver billederne en grad af realisme. Selve tegnestilen er lidt en blanding af hvad man forbinder med shoujo- og shounen-stil. Øjnene er forholdsvis store og meget detaljerede, noget der er fremtrædende i shoujo, men samtidig har billederne noget af den dynamik, som man oftest ser i shounen. Samlet er det en tiltrækkende grafisk side, og tegningerne er en af de vigtigste kvaliteter ved mangaen, da historien er lidt tynd, så den har også noget at råde bod for.

    Dette klarer den dog udmærket, så samlet er Baby Birth en middelmådig manga, der dog har en pæn overflade som plaster på såret.

    Genre: Magical girl
    Alder: 7+
    Målgruppe: Teenagere
    Forfatter: Sukihito Tomita
    Tegnet af: Haruhiko Mikimoto
    Udgiver i Japan: Kodansha
    Udgiver i USA: TokyoPop
    Udgiver i Tyskland: Planet Manga

  • Dansk D.N.Angel manga

    Daisuki er en næsten normal dreng der lige er fyldt 14 år. Han har de typiske problemer for drenge i den alder, især med hensyn til kærlighedslivet, hvor han lige har fået afslag fra sin drømmepige, Risa. Desværre for Daisuke så løber der en forbandelse i hans familie der gør at alle mandlige medlemmer, fra de bliver 14, regelmæssigt forvandles til mestertyven Dark. Forbandelsen kan dog midlertidigt brydes hvis han udfører et dristigt kup, men kun indtil næste gang, da forvandlingen til Dark udløses af romantiske følelser.

    Så indtil Daisuke får styr på sit kærlighedsliv, bliver han ved med at skifte til Dark og stjæler diverse værdifulde objekter, ofte lige for snuden af det lokale politi. Sagen bliver ikke meget bedre af at Dark har sin egen personlighed og er mere tiltrukket af Risa’s søster, Riku.

    D.N.Angel er en behagelig blanding af action og forviklinger, på en måde der er langt mere kendetegnende for manga end hvad der tidligere har været udgivet på dansk. Både i tegne- og fortællestil hører serien til det der er populært blandt de mere modne læsere og i forhold til serier som Dragonball så er serien langt mere kompleks og henvender sig til et lidt ældre publikum.

    Tegnestilen i D.N.Angel er næsten så klassisk manga-agtig som man kan få det. Pigerne har store øjne. Dark er høj, slank og sorthåret, Daisuke har hår der stritter ud i alle retninger og der bliver brugt en masse typisk manga symbolik. Kombineret med at bogen er trykt i japansk stil og skal læses bagfra, højre til venstre, kan det muligvis gøre den lidt forvirrende for dem der ikke har den store erfaring med manga, men det er noget man hurtigt kan vænne sig til.

    Selvom de tyverier som Dark laver udgør action sektionen af serien, så er den oftest sat lidt i skyggen af resten af handlingen og de forviklinger som hovedpersonerne render ind i. Selvom D.N.Angel ikke helt er en shoujo manga (et udtryk brugt om manga rettet mod piger) så har den en del elementer der minder om dem. I Japan er shoujo en ret dominerende genre, så man kan håbe på at D.N.Angels stil giver forlagene interesse i at udgive andet end actionserier.

    Kvalitetsmæssigt er D.N.Angel ganske god, med en del ekstra materiale og med den originale læseretning, noget manga fans ofte sætter pris på. Blandt ekstramaterialet er der yderligere små historier og forfatternes personlige kommentarer. Dog virker mange af siderne mørke i det i forhold til tidligere versioner af serien i andre lande, især de større billeder i starten af hvert kapitel har mistet en del detaljer. Det er nok på grund af at de, som ved andre dansk manga’er, er kopier af kopier, hvilket altid vil reducere kvaliteten.

    Noget der dog virker lidt malplaceret, især i den første bogs ekstra historie, er den udbredte brug af bandeord, noget som ikke bliver brugt ret tit i Japan. Derfor virker det lidt underligt i den dansk version at nogle af pigerne bander som havnearbejdere, men et sted er der et billede der i originalen var censureret. Her kan man så kan undre sig over hvad Carlsen mente var så slemt at sige i forhold til hvad der eller bliver brugt, hvis man ikke lige ved at der ikke var bandeord i originalen. Det kan skyldes at serien er oversat fra et andet lands version, hvor især amerikanerne godt kan lide at krydre sprogbruget.

    Alt i alt, med mindre man foretrækker den relativt simple stil i Dragonball, så er D.N.Angel nok noget af det bedste manga man kan købe på dansk og den giver et godt indblik i hvad manga kan tilbyde. Selvom serien ikke er en af mine favoritter, så er den værd at læse. Den er for nylig også blevet lavet til en anime serie, som med lidt held dukker op på de vestlige DVD hylder næste år

    Genre: Shoujo, magical girl
    Manga af:
    Yukiru Sugisaki
    Udgives i Danmark af:
    Egmont

  • The Cherry Project

    Chierry Asuka er datter af en forhenværende skøjteløber, der deltog i OL. Hun har arvet hendes fars talent, men har aldrig forsøgt at blive god til det. Hun er dog meget vild med en junior-champion, som hun så som tolvårig.
    En dag ramler hun (bogstaveligt talt) ind i ham. Han er på hendes egen alder, og fascineres meget af hendes løb. For at få hende til at blive hans partner til parløb, som han vil forsøge at bliver mester inden han snart stopper med at løbe på skøjter, flytter han skole, så han kan komme i klasse med hende. Ham og hans venner starter en plan for at få hende overtalt, “the Cherry Project”.

    Mangaen er tegnet i Naoko Takeuchis let genkendelige streg, men det er værd at bemærke at den er lavet før Sailor Moon, hvilket kan ses på flere punkter hvad tegningerne angår, men også hvad angår historien, ide den ikke løber så flydende, men ”hakker lidt” undervejs. Historien hænger dog godt sammen alligevel, og tegningerne er pæne at se på, selvom de ikke er helt så fine (eller skrøbelige) som de nogen gange er i Sailor Moon. Det betyder dog ikke at tegningerne har kraftige streger, langt fra. Takeuchi var allerede dengang blandt de mere ”spinkle” tegnere, selv blandt shoujo manga, og hendes kendingsmærker med kniplings-agtige mønstre som baggrund og lignende er også med her.

    Dermed ikke sagt at serien er dårligere end Sailor Moon, bare anderledes og værd at tjekke ud ikke kun for dem, der er fans af Naokos værker (Sailor Moon som det mest kendte) men også for dem, der tror at hun kun kan lave historier om usikre, magiske piger på jagt efter kærligheden; det her er om en usikker skøjteløbende pige på jagt efter kærligheden (shoujo manga er og bliver shoujo manga).

    Skrevet foråret 2000, redigeret 26/12/2004
    Note: Billederne er taget fra en engelsk fanoversættelse, ikke den tyske udgivelse nævnt i beskrivelsen.

    Genre: shoujo, sport
    Forfatter og tegner: Naoko Takeuchi
    Udgives i Tyskland af: Feest/Egmont (Egmont overtog Feest nogle år efter mangaens oprindelige udgivelse i 2000)