Spillet udkommer til Playstation 4, Xbox One og PC i 2020.
Beskrivelse
Tales of Arise finder sted i et solsystem, der indeholder de to naboplaneter Dahna og Rena. Dahnas indbyggere har altid vist ærbødighed for deres planetariske naboer på Rena – en planet, de tydeligt kan se på deres himmel – som et land af det retfærdige og guddommelige. For Dahnas folk er legender og myter om Rena og dens indbyggere blevet videredelt i utallige generationer, og gennem tiden er de blevet fakta i deres sind, der faktisk har maskeret en grusom virkelighed for Dahnas folk. I 300 år har folkene i Rena regeret over Dahna og plyndret planeten for sine ressourcer og fjernet deres menneskers værdighed og frihed. Tales of Arise begynder med to mennesker, født i forskellige verdener, som hver længes efter at ændre deres skæbne og skabe en ny fremtid for sig selv og måske deres folk. Med en original gruppe af karakterer, en dramatisk historie, dynamiske kampe, betagende omgivelser, med nogle klassiske Tales Of elementer inkluderet markerer Tales of Arise en ny begyndelse for den berømte JRPG-franchise.