Serien begynder med at Luluco beskriver, hvordan tingene er i denne verden, hvor aliens og mennesker bor sammen i én bestemt udvalgt bydel i Tokyo, hvor hun bor. Derefter konstaterer hun at hun hader det, da alt er underligt og hun bare ønsker at være normal.
Mens hun spiser morgenmad med sin far snakker de om hvor dejlig dette livsmål og hvor perfekt normal hun er på trods af hendes familie baggrund. Midt i denne samtale kommer hendes far ved et uheld til at spise nogle piller, der fryser ham til en isklump. Hun flipper ud og kører ham til politi-stationen, så han stadig kan nå at komme på arbejde. Hans chef bringer op hvor dyrt det bliver at genskabe ham, så for at betale for det siger han at Luluco skal arbejde for det, hvilket hun ikke er med på.
Luluco når heldigvis i skole til tiden og holder dermed hendes perfekte rekord for at møde til tiden, og alt går helt normalt og fint indtil der er en eksamen i klassen. En af aliensne i hendes klasse snyder, hvilket aktiverer en rum-politi-dragt som hun åbenbart har fået pålagt. Dette starter en sirene, der afbryder eksamen, hvorefter dragten skifter hendes tøj til en stramt-siddende absolut ikke-normal uniform og derefter forvandler hende til en pistol og skyder snyderen da han stikker af. Hendes normale liv er i ruiner.

Luluco er en af anime studiet Triggers nye serier her til foråret 2016, og den er så meget Trigger at det gør ondt. Serien er instrueret af Imaishi Hiroyuki (Tengen Toppe Gurren Lagann, Panty and Stocking, Kill la Kill), og både grafisk og med sin langt-ude-humor minder den om P&S og KlK omend Luluco med sit fokus på at være normal forsøger at trække serien i en mere rolig retning – ikke at det lykkes for hende!

Man ser serien for humoren, ikke for tegningerne, der ikke er specielt detaljerede omend stadig har en tydelig stil og charme, eller animationen, der er ret dårlig og absolut ikke flydende til tider.

Lyd-siden er heller ikke noget specielt, hverken intro-sang eller stemmer hænger fast nogle timer efter jeg så første afsnit.

Nu vi taler om afsnit så er de ret korte med under 8 minutter, men med det høje tempo og humor stilen ville mere også risikere at bliver for langtrukken – godt nok er der mange der elsker Imaishis nyere serier (P&S og KlK) men der er også mange der absolut ikke kan lide dem og synes de er dårlige pga både animation og fjollede stil, så måske en kortere dosis af hans humor og moderne stil er bedst for at få flest muligt med ombord.

Med under otte minutter er det svært at argumentere for at man mister meget ved at tjekke serien ud selvom det måtte vise sig at humoren ikke falder i ens smag. Jeg selv havde ikke forventet at synes om serien og tjekkede den netop kun ud fordi den var så hurtig at gå til, men jeg gjorde det alligevel så det er en af dem jeg vil følge her i forår 2016 anime sæsonen.

Serien kan ses lovligt og gratis efter en uge på Crunchyroll. Hvis man vil se den mere eller mindre direkte efter at den er blevet vist på japansk TV skal man have et abonnement der efter en 14 dages prøveperiode koster 45kr/mdr (varierer efter den type man vælger).