Gå til indhold Gå til sidebjælke Gå til sidefod

Ugens anime: Tsukihime

Vampyrer er altid et hit, og nogle gange kommer der vampyr-serier der ikke bare er action og splat men faktisk har dybere personer og konflikter. Tsukihime er en sådan.

Shiki er en næsten normal skoledreng, der prøver at leve et normalt liv. Men en aften støder han på en dame i parken, og uden at vide hvorfor dræber han hende, ret blodigt, med sin lommekniv.

For at gøre det hele endnu underligere, så kommer hun tilbage fra de døde og opsøger Shiki.

Hun kalder sig selv Arcueid og viser sig at være en vampyr på en mission. Hun er i byen for at stoppe en trussel og har brug for Shikis hjælp. Han besidder nemlig en evne til at se brudlinier i ting og personer. Med den evne er han det våben som Arcueid håber på at kunne bruge til at bekæmpe sine fjender, vampyrer af den værste art.

Men for Shiki er det ikke kun det eneste der sker. Som barn blev han fjernet hjemmefra for at vokse op hos en afsides del af familien. Nu efter hans forældres død er han blevet kaldt tilbage til familiens slot, som nu kun er beboet af han søster og to tjeneste piger. Her viser det sig at familien har flere hemmeligheder end bare Shikis specielle syn og hans hjemkomst er ikke umiddelbart nogen større succes, som forværres af at han sniger sig ud om natten for at hjælpe Arcueid.

Læs hele Mikaels anmeldelse af serien

Skriv en kommentar

0.0/5

Go to Top