Nankyoku Ryourinin er baseret på en sand historie om Nishimura, en kok i den japanske kystvagt, der bliver sendt til Sydpolen for at være kok på Dome Fuji Stationen.
Dome Fuji er så kold at intet kan leve der, selv virusser. Gennemsnits temperaturen er -54,3°C, den ligger 3810 meter over havets overflade (lidt højere end Mt. Fuji), og det er en ørken – en meget kold ørken med tør sne.
Dome Fuji Station er kendt for iskerne boring, og andre personer har også forskellige job, men den fokuserer på kokken Nishimura og dermed mad – et tema japanerne er glade for.
Der sker ikke så megen i filmen, folkene på Dome Fuji passer deres arbejde og venter på at de kan komme hjem oven på de 400 dage de er der.
Dette lyder kedeligt, men der sker hele tiden noget og selvom det er en station på sydpolen sker der alligevel ting der påvirker ens følelser. Der sker ikke meget hver dag dernede, men indimellem bryder folk sammen under presset af at være isoleret så langt fra civilisationen.
Fokus er dog på maden og udfordringerne i at lave mad til folkene på stationen – og det er ikke dårlig mad der bliver lavet. Maden er det der samler folkene på stationen og selvom det er dåsemad og tørrede ting det hele så formår kokken alligevel at give folkene der en følelse af at være hjemme i Japan.
Samlet er det en ganske underholdende film, men ikke ligefrem et stort handlingsmæssigt drama – men man bliver sulten undervejs.
