Genre: Fantasy
Tegnet af: Jae-Hawn Kim
Skrevet af: Richard A. Knaak
Udgives i Danmark af: Egmont
Høj-elverne i Quel’Thalas byggede Solbrønden for at have en kilde til den magiske kraft, som de er afhængige af. Omkring deres rige var der beskyttende sten, der skjulte dem fra Dæmonerne og de udødes Svøbe. Men de blev overrumplet af forræderi og Solbrøndens kraft tabt for evigt, troede man da…
En blå drage bliver forfulgt af nogle jægere, og de fanger den i et net. Men da de kommer til der hvor den styrtede ned er den væk…
WarCraft: Solbrøndstrilogien 1: Dragejagt er et forsøg på at fange stemningen fra Warcraft verdenen i tegneserieform, og den er et samarbejde mellem en amerikansk forfatter og en koreansk tegner. Som sådan er det altså svært at kategoriserer udgivelsen, den er i hvert fald ikke manga da den ikke er fra Japan, men er det en manwha (koreansk) eller en US comic? Uanset hvad er resultatet en udmærket kombination af grafisk overflade og historie.
Tegningerne er som sagt udmærkede, med en høj detalje grad og kraftig brug af gråtoner. Samlet har udgivelsen en meget poleret grafisk overflade, men måske næsten for poleret idet den næsten kan virke kold og steril uden virkelig personlige træk.
Historien er en udmærket fantasy-sag, men den ender med at sætte sig mellem to stole. Der er småting der ikke passer helt hvis man er World of WarCraft veteran, men samtidig er der en masse stednavne der måske nok skaber fantasy-stemning men som alligevel ikke rigtig giver en ide om universet hvis man ikke er fan i forvejen.
Det hele forværres dog af at de har oversat en masse engelske egennavne til dansk, ”Aerie Peak” er ”Aerie Bjerg”, ”the Scourge” ”Svøben” etc. Det fjerner en del af det familiære for fans af universet og får tværtimod udgivelsen til at virke en smule latterlig.
Trykkvaliteten er god, billederne skarpe og overgangene i det grå er tæt på perfekte. Det store problem med udgivelsen er dog den kiksede oversættelse. Som sådan er den ganske fin og den flyder udmærket, om end lidt hakkende og kliche-fyldt indimellem, men det er jo en del af den type fantasy-genre. Det største problem er det med navnene, og spørgsmålet er om det reelt kunne gøres meget bedre.
Alt i alt en udmærket udgivelse, der dog skæmmes af en lettere kikset oversættelse og som indholdsmæssigt ikke kan bestemme sig for hvilken lejr den vil tiltrække, en ting som i sidste ende kan risikere at tabe begge sider.
