Genre: Fantasy
Tegnet af: Jae-Hawn Kim
Skrevet af: Richard A. Knaak
Udgives i Danmark af: Egmont
Kalec, Anveena og Jorad er på vej over bjergene ridende på Tyri i drage-form, men de bliver angrebet af en udød frost-wyrm og falder.
Da de vågner, er de spredte. Kalec bliver angrebet af Svøbens udøde men flygter, Jorad og Tyri er frosset fast i is medens Anveena bliver vækket af en tauren. Han tjener baron Valimar Mordis, en menneskelig adelsmand der elskede sit folk men som ikke kunne redde det fra Svøben. Efter at have været tvunget i deres tjeneste som udød rev han sig løs. Hans gamle ven Trag, taurenen, hjælper ham med at få hævn mod Ichor, en af Svøbens kommandanter.
Denne er i besidelse af en magisk kugle skabt af Ner’zhul, der tillader ham at vække de døde kæmper som f.eks frost-wyrmen.
Baronen har brug for Anveena for at slå ham, men er hans motiv(er) blot at slå Svøben eller ligger der mere bag?
Bind to af WarCraft mangaen fortsætter hvor det første endte. Dette er fint som historie, men bortset fra manglen på nogen som helst karakterbeskrivelser kunne bogen have stået alene.
Ligesom bind et er tegningerne flotte men næsten for detaljerede. De utrolige baggrunde sammen med rigt udsmykket tøj skaber på den ene side megen stemning men på den anden side er der næsten for mange ting i hvert enkelt billede, især ved kampscenerne der grænser til at være uoverskuelige.
Bind to af WarCraft mangaen er stadig placeret mellem fans og folk der ikke kender universet uden at have en primær målgruppe. Historien er mere medrivende denne gang, men manglen på karakterbeskrivelse og –udvikling trækker ned. Ligeledes vil fans af spillene glæde sig over at man nærmest kan genkende personernes klasser ud fra deres udstyr, men på den anden side foregår historien et sted som jeg som veteran WoW-spiller ikke kan få til at passe med mit indre kort over Azeroth.
Samlet er det dog en gennemført og underholdende fantasy-manga i et univers som mange kender og elsker, men den skæmmes stadig kraftig af en elendig, amatør-agtig dansk oversættelse. Den er stadig nok til at jage mange væk, hvilket er synd for Egmont har en ok manga som de har valgt at behandle på en måde som andre firmaer holdt op med for snart 10 år siden.
