Genre name: Family

  • Mao-chan

    Mao-chan

    Mao-chan er en serie skrevet af Ken Akamatsu, kendt fra Love Hina hvor man også ser cameos fra, men den er helt anderledes omend stadig klart i humor segmentet – bare meget yngre og markant mere nuttet og lyserød.

    Link til trailer

    Beskrivelse

    Jorden er truet af en invaderende magt, der sender monster efter monster ned til jorden for at stjæle Japans nationale skatte, især bygninger. Men her taler vi ikke om ulækre insekter, kæmpe robotter eller ildspyende reptiler, men noget så uovervindeligt som tøjdyr og bamser, nuttede så ingen kan få sig selv til at genere dem.

    For at stoppe dem beslutter det japanske forsvar sig for at bekæmpe ild med ild og samler en lille gruppe af piger, der med deres egen ‘nuttethed’ er i stand til at modstå væsenerne og forsvare Japan, samtidigt med at de trækker folks opmærksomhed væk fra de invaderende trusler.

    Serien handler hovedsageligt om tre små piger der med en kombination af underlig teknik og venskab prøver at redde verden. Ikke altid med lige stort held, men det er OK, for selv når de taber er det i orden, da det ikke alene er umuligt at blive gale på dem, men græder de, så græder Japan med dem.

    Galleri

    Gammel anmeldelse af serien fra 2004

    IMDB om serien

    Rikujô Bôei-tai Mao-chan
  • Pui Pui Molcar

    Pui Pui Molcar

    Tanken bag disse “guides” er ikke udførlige anmeldelser, men korte beskrivelser, evt. trailer og fotos/illustrationer og anden relevant info om titler så du hurtigt kan bedømme om du skal gå i gang med en titel eller ej.
    Siden hedder trods alt AnimeGuiden, lad os finde tilbage til rødderne deri.

    Børnserier kan være underholdende, og nogle af dem er så underlige og sjove i deres verdener at det underholder i sig selv. Pui Pui Molcar er en af disse, for hamstre der er biler er spøjst og det søde, filt figurer der er stop motion animeret er virkeligt kære.

    Der er ingen tale, medmindre man da tæller hamster-lyde som sådan, og anden lyd og musik er også sparsom, men de små filtede kræ der køres som biler men har personligheder som hamstre er ikke til at stå for og giver en unik oplevelse.

    Trailer

    Beskrivelse

    De er marsvin! Men de er også biler! De pelsklædte, nuttede molcars morer sig og tager på eventyr i denne skønne stop-motion-animationsserie.

    (taget fra Netflix)

    Galleri

    Serien kan ses lovligt på Netflix

    IMDB om serien

    pui pui molcar