Tag: sodavand

  • Ramune Stawberry anmeldelse

    Ramune Stawberry anmeldelse

    Ramune, en elsket japansk sodavand kendt for sit unikke flaskedesign og brusende smag, har fanget sodavandsentusiaster over hele verden. Dens karakteristiske kugle inde i flasken, som skaber en tilfredsstillende raslende lyd, når den løftes, tilføjer et element af sjov og nostalgi til drikkeoplevelsen. Mens den klassiske ramune-smag er en forfriskende citrusagtig fornøjelse, tilbyder Ramune Strawberry et sødt og frugtigt twist, der også er tillokkende.

    Ved første øjekast fremkalder den livlige røde farve af Ramune Strawberry øjeblikkeligt billedet af modne, saftige jordbær. Aromaen er lige så tillokkende, med en stærk (omend kunstig) jordbærduft, der fylder luften, så snart flasken åbnes. Det er dog værd at bemærke, at som forventet af et kunstigt jordbær-produkt, at denne sodavand er ret sød. Sødmeniveauet er højere end den klassiske Ramune, hvilket kan være overvældende for nogle.

    På trods af dens intense sødme er Ramune Strawberry overraskende let at drikke, og kulsyren er mild og perfekt afbalanceret (ligesom andre Ramune), hvilket giver et forfriskende brus, der skærer gennem sødmen. Jordbærsmagen er ikke alt for kunstig for den overordnede smagsprofil, modsat mine forventninger fra andre kunstige jordbærprodukter.

    Et af de mest karakteristiske træk ved Ramune Strawberry er dens unikke flaskedesign. Glasflasken er med sin karakteristiske form og farverige etiket et kunstværk i sig selv. Kuglen inde i flasken tilføjer et interaktivt element til drikkeoplevelsen det er en sjov og engagerende drik for folk i alle aldre.

    Mens Ramune Strawberry er en lækker og forfriskende sodavand, er den ikke uden dens fejl og mangler. Hvis du er fan af søde, frugtige drikke, er Ramune Strawberry bestemt værd at prøve.

    Som konklusion er Ramune Strawberry en sød og forfriskende sodavand, der tilbyder en unik og fornøjelig drikkeoplevelse Mens den stærke sødme måske ikke falder i smag, gør den afbalancerede kulsyre og den kunstige jordbærsmag det til en værdifuld tilføjelse til enhver sodavandselskers samling du leder efter en sjov og smagfuld sodavand, der er lidt anderledes end normen, er Ramune Strawberry bestemt værd at overveje.

    Ramune Stawberry anmeldelse
  • Ramune Yoghurt anmeldelse

    Ramune Yoghurt anmeldelse

    Det er nogen tid siden jeg har fået lagt nogen af disse anmeldelser op sidst, men jeg har en række anmeldelser liggende ventende, halvfærdige her på siden. Derudover har jeg andre flasker stående i køleskabet jeg bare skal forbi, så der kommer flere tekster fra mig forhåbentlig.

    Denne her er Yoghurt varianten af Ramune (fra Hata, der er flere producenter der bruger ramune navnet), der blander to gode ting: sodavand der smager af champagnebrus og frisk, syrlig yoghurt-drik.

    Smag

    Ramune Yoghurt har en frisk og syrlig smag med en tydelig yoghurtnote blandet med et hint af den klassiske “champagne brus” let lime-agtige Ramune smag. Den er ikke for sød, og yoghurtsmagen er ikke overvældende. Den minder om en blanding af yoghurt, mildt perlende sodavand med et strejf af frugt gennem Ramune delen.

    Friskhed

    Kulsyren er let og ikke nær så hård som i mange danske sodavand, men stadig prikkende og forfriskende, hvilket gør Ramune Yoghurt til en perfekt drik på en varm sommerdag. Den er ikke for tung, og den efterlader en behagelig fornemmelse i munden.

    Ramune Yoghurt anmeldelse

    Umiddelbart er det at den er en tand sødere og har den smule citrus-friskhed fra Ramune delen at den er endnu lettere at drikke end Calpis soda, og skulle jeg vælge mellem de to ville jeg nok vælge Ramunen om end den er en smule sødere hvilket er tveægget i min optik. Jeg er dog nok vokset mere fra de virkeligt søde ting end mange andre, mere ungdommelige fans. For mig vil overvejelsen mere gå mellem denne og så Calpis uden brus, der netop grundet manglen på brus er let at drikke i store mængder når det er varmt (som der er jo altid er i Japan om sommeren).

    Flaske og åbning

    Som alle Ramune-flasker, kommer Yoghurt-varianten i en ikonisk glasflaske med en glaskugle-prop. Det er en sjov oplevelse at åbne flasken med et “pop”. Dette har skabt en stor kult omkring Ramune blandt vestlige fans af japanske produkter. Kuglen rasler rundt i flasken, når man drikker, hvilket giver en ekstra dimension til oplevelsen.

    Konklusion

    Ramune Yoghurt er en forfriskende og lækker sodavand med en unik smag. Den er perfekt til en varm dag eller når du bare har lyst til noget anderledes. Den sjove flaske og åbningsmekanisme er et ekstra plus.

  • Normal Ramune (fra Hata)

    Normal Ramune (fra Hata)

    Den klassiske Ramune smager af champagnebrus; for dem der ikke kender den klassiske is er det en variation over hvad vi i Danmark kalder “sportssmag” – en sød lime limonade smag. Nøgleordet er sød, for selvom smagen er let forfriskende er man ikke i tvivl om at det er en sød smag, men trods alt ikke så sød som vi finder i mange andre frugt sodavand som f.eks. mange appelsinvand.

    Sodavandens brus er let perlende, ikke nær så kraftig som vi er vant til i de fleste sodavand herovre.

    På trods af den søde smag efterlader ramune ikke en sukker-klistret følelse i munden, og trods sødmen føles en kold ramune forfriskende og behagelig at drikke – man skal ikke underkende kombinationen af lette perler, sukker og den klassiske “sportssmag”.

    Samlet er det en glimrende sodavand – men ikke særlig japansk. Ja, vi ser den i anime og manga, og Hata er da et japansk firma, men det er ikke en man ser ret ofte derovre. Faktisk ser jeg den meget oftere herhjemme, på flere måneders rejse i Japan har jeg set den i en gadebod og ét supermarked (ikke bredt i en kæde som her, én enkelt butik). Det er noget af en kontrast til at man kan finde den i alle asiatiske butikker og større supermarkeder herhjemme markedsført som japansk sodavand som var det en japanerne drak ofte. Det er det ikke, man ser den mest til festivaller og andre særlige arrangementer, men den er noget særligt for dem.

  • 009 Re:Cyborg reklamerer for Pepsi Nex

    009 Re:Cyborg reklamerer for Pepsi Nex

    Pepsi Nex har samarbejdet med den kommende 009 Re:Cyborg animations film om to reklamer for deres sodavand.

    Den første reklame viser hvordan Joe Shimamura bruger sin forberede hastighed til at drille Francoise Arnoul med en flaske Pepsi Nex, og i den anden reklame ser vi Joe kæmpe med Jet Link om en flaske Pepsi Nex.

    Filmen laves af Production I.G. og instrueres af Kenji Kamiyama. Den får premiere i de japanske biografer den 27 oktober 2012.

    Kilde Alafista

  • Klassisk bokse manga reklamere for vægt kontrol sodavand

    Klassisk bokse manga reklamere for vægt kontrol sodavand

    Ikki Kajiwara og Tetsuya Chibas manga Ashita no Joe (Tomorrow’s Joe) fra 1968 var en barsk bokse manga der kom før Rocky. Den fulgte Joe Yabuki, en forældreløs fra slummet i Tokyo efter krigen, og de prøvelser han går igennem for at slå igennem som bokser. En af seriens afgørende tragedier involverer at tabe vægt for boksning, så med selvbevidst kiksethed reklamerer Joe nu for vægt kontrol sodavand.

    Kirin Mets Cola er en kulsyreholdig “fedt sprængende helse drik” der påstår at “drikken indeholder en ufordøjelig form for dextrin, der nogen gange er brugt som et fiber supplement, hvilket begrænser kroppens evne til at absorbere fedt fra maden.”

    Produktet udkommer i Japan denne uge med målgruppen mænd over 30, og Joe er blevet hyret som talsmand. I en reklame ser træner Danpei bestyrtet på Joe, der spiser pizza og hamburgere, men Joe forsikrer sin træner at hans diæt er udmærket, idet han drikker den fedt blokerende Kirin Mets Cola.

    Kilde Akiba Research Institute

    Kilde Crunchyroll