Note AI illustration benyttet da jeg ikke har noget ordentligt foto, som jeg har ret til. Den viser dog retten ganske glimrende som jeg husker den fra boder i Japan.
Denne uges torsdags mad er endnu en yndlings comfort og street food, som man også finder i enklerere restauranter: Menchi Katsu.
Menchi-katsu (メンチカツ) er en japansk paneret og friturestegt hakkebøf. Kødet er normalt hakket oksekød, svinekød eller en blanding af de to. Det serveres ofte i billig bento og teishoku. Menchi-katsu bruges også som sandwichfyld.
Det hakkede kød blandes med hakket løg, salt og peber og laves til bøffer. Begge sider af bøfferne drysses med mel. De overtrækkes med sammenpiskede æg, derefter overtrækkes de med rasp og frituresteges, indtil de er gyldenbrune. Brødkrummerne, kaldet panko, er specielt dehydrerede og har en grovere tekstur end typisk rasp som vi ser den i det europæiske køkken. Katsu serveres normalt med japansk Worcestershire-sauce eller tonkatsu-sauce (en variant af Worcestershire-sauce fortykket med frugt- og grøntsagspuré) og skiveskåret kål.
Denne uges onsdags anime følger op på “Slayers Next “temaet fra i går med endnu en anime baseret på romaner af Hajime Kanzaka, denne gange science fiction: “Lost Universe“.
Anime adaptionen er fra 1998.
Beskrivelse og sammenhæng med Slayers
I Slayers blev det nævnt, at hovedpersonerne i serien lever i en verden, der er en af de fire skabt af al skabelsens moder, Lord of Nightmares. Denne verden var kendt som den Røde Verden. “Lost Universe” finder dog sted i en anden verden, kendt som den Sorte Verden. I Slayers verden havde halvguderne fra de forskellige verdener, såsom Ruby-Eye Shabranigdo og Dark Star Dugradigdo, fysisk tilstedeværelse. I den Sorte Verden er de “Lost Ships”. Disse er intelligente rumskibe af ukendt oprindelse. De har magtfulde eller noget guddommelige kræfter med mere avanceret teknologi end nogen anden enhed i universet. Deres sjældenhed og overlegenhed har givet anledning til antydninger af, at de er skabt af en avanceret gammel fremmed civilisation eller ved at komme fra selve universets begyndelse. Som en central del af plottet er “Lost Ships” intelligente væsener. De har forskellige loyaliteter og endda deres egne dagsordner.
Kane Blueriver, en “trouble contractor”, arver et “lost ship” fra sin bedstemor. Derefter rejser han og hans sidekick Milly sammen med Canal, skibets computer, for at finde en kilde til det onde, der truer universet.
Nu vi igen lagde ugen ud med en fantasy manga, der dog ikke er animeret, har jeg igen en yndskyldning for endnu et “Slayers“ tema som tirsdagens musik. “Give a Reason” af Megumi Hayashibara fra “Slayers Next“.
Hun fortsatte ligesom med tema sangen med at lægge stemme til hoverpersonen Lina Inverse.
Sidst skrev at jeg generelt er glad for Megumi Hayashibaras musik til Slayers. Jeg er dog nok reelt endnu gladere for anden sæson (eller Next) tema “Give a Reason“. Jeg sætter den i hvert fald endnu oftere på. Jeg kan ikke helt sige hvad der gør jeg elsker de sange, herunder denne, men deres energi er nok et godt bud. Dette passer i hver fald også med fyrige Lina!
Denne uges mandag manga er en anden slags spil, had og kærlighed end i sidste uge: “Vampire Game“.
Der er masser af royale intriger, affinden sig med en uventet reinkarnation og kampe.
Serien er en af dem, der blev udgivet på dansk af det hedengangne forlag Mangismomellem 2005 og 2008. Den burde derfor være til at finde på biblioteker eller i antikvariater.
Vampire Game bog 1Vampire Game bog 2Vampire Game bog 3Vampire Game bog 1Vampire Game bog 1Vampire Game bog 1Vampire Game bog 7 japanskVampire Game bog 7 japanskVampire Game bog 7 japanskVampire Game bog 7 japanskHele Vampire Game mangaen på dansk (og en enkelt japansk)
Beskrivelse
Vampykongen Duzell blev slået ihjel af kong Phelios for 100 år siden, men er nu blevet genfødt og vil have hævn. Problemet er dog, at han nu er en kat og ikke ved hvem der er Phelios efterkommer. Prinsesse Ishtar hører om en vampyrkat, der overfalder en landsby, og vovemodigt drager hun ud på trods af at hun hverken kan bruge et sværd eller magi. Hendes livvagt, Darres, redder hende i sidste øjeblik, men katten når at føde en unge, som hun tager med tilbage på slottet. Duzell lever videre i kattekillingen, men et liv som kæledyr og ven til den trodsige og egenvillige prinsesse er ikke let.
Denne søndags slapper minder os om at det er vigtigt at slappe af i sit liv, og selv de mest cool personer er ikke perfekte. Dét er en tanke, der bør få en til at falde til ro og centralt for “Play It Cool Guys” (Cool Doji Danshi).
Beskrivelse
Trods deres særprægede personligheder har Souma Shiki, Hayate Ichikura, Shun Futami og Takayuki Mima alle én ting til fælles: Selvom de er naturligt klodsede, skjuler de fire deres forlegenhed fra små fejltrin ved at opretholde en rolig opførsel. Det er dog faktisk fyrenes airheadede natur, der får pigernes hjerter til at banke. Uanset hvad der sker i deres dagligdag, gør drengene deres bedste for ikke at miste besindelsen!
Nu denne uge har de mere underlige forhold i fokus i sine titler* tager uges lørdags lummer en af de mest populære og samtidig kritiserede genrer i ecchi og hentai: Sted-søstre. Inden for denne genre er “Kiss×sis” en af de mest kendte fra midten af årtusindet.
Beskrivelse
Keita Suminoe er en japansk elev på tredje år i mellemskolen. Han bor sammen med sin far, stedmor og de ældre tvillingetidsøstre, Ako og Riko. Siden deres forældre giftede sig igen i barndommen, har søskendeparret altid været kærligt tætte og støttende over for hinanden.
I dag ser trioen deres modsætninger på en mærkbart mindre platonisk måde; Ako og Riko flirter og begærer ofte Keita, mens han, til hans store stress, kæmper mod trangen til at give efter for dem.
* Medens der har været flere titler med shounen ai i fokus må jeg indrømme at det ikke er en genre, jeg personligt er til på den måde. Så derfor går lummer titlen tilbage til det køn jeg interesserer mig for, men der skulle være et kant twist.
Vi bliver ved havet og nu vi startede ugen med shounen ai taget vi en film med det tema. Således er ugens (anime) film “The Stranger by the Shore” (Umibe no Étranger).
Beskrivelse
Shun Hashimoto er en åbent homoseksuel, håbefuld forfatter bosat i Okinawa, som blev forladt af sine forældre efter at han fortalte om sin seksualitet til dem. Mio Chibana er en reserveret, forældreløs gymnasieelev, der ofte tilbringer sin tid ved havet. En dag mødes de to på stranden, og Shun bliver øjeblikkeligt betaget af Mio. Dagene flyver afsted, mens de langsomt begynder at komme tættere på hinanden, indtil Mio pludselig meddeler, at han skal til fastlandet.
Tre år går, før en 20-årig Mio vender tilbage til Okinawa for at bekende sin kærlighed til Shun. Men i disse tre år har Shuns liv ændret sig. Vil han være i stand til at acceptere Mios følelser og binde sig til sådan en forpligtelse?
Denne uges torsdags mad er faktisk ikke en decideret favorit for mig, men en variation over en favorit: Hiroshima stil okonomiyaki.
Okonomiyaki er som tidligere beskrevet en slags pandekage tilberedt på en jernkogeplade. Den laves af æg, hakkede grøntsager, kød og/eller fisk og skaldyr. Den findes overalt i Japan, men er er to typiske retninger: Min favorit. den tidligere omtalte Osaka eller kansai stil der er den typiske og derfor ofte omtales uden “landområde” og så hiroshima stil som her.
I Hiroshima er denne ret mere fyldig ved at tilsætte nudler og masser af grøntsager. I stedet for at blande alle ingredienserne sammen er de her i Hiroshima lagdelt. Det hele toppes med en let sødlig kraftig sauce. De lokale er meget stolte af deres bidrag til det japanske køkken.
Personligt kan jeg bedre lide at ingredienserne er mere blandede og nudlerne gør en i forvejen tungere ret endnu tungere, men det er på ingen måde en dårlig komposition!
Billedet i fuld størrelse, så man bedre kan se retten. Det er taget på en restaurant i Hiroshima.
Nanase Haruka elskede at være i vandet – elskede at svømme. I folkeskolen gik Nanase Haruka, Tachibana Makoto, Matsuoka Rin og Hazuki Nagisa til de samme svømmetimer sammen.
Tiden gik, og mens Haruka levede et begivenhedsløst gymnasieliv, mødte han pludselig Rin igen. Rin udfordrede Haruka til et race og viste ham, hvor meget stærkere han var blevet.
Snart nok sluttede Makoto og Nagisa sig også til gruppen igen, og sammen med en ny klassekammerat, Ryugazaki Rei, etablerede de Iwatobi High School Swimming Club.
I sidste uges tirsdagens musik var musikken med Nightmares “Raison d’Etre”i visual kei stil, så lade os tage et af de mest ikoniske bands i den genre: Malice Mizer, Sangen er 月下の夜想曲 -Gekka No Yasoukyoku-, .Natturne under måneskinnet.
Malice Mizers centrale person Mana er, modsat hvad mange tror når de ser hans fine lolitakjoler og makeup, en mand. Bandets stil skabte et populært gotisk aspekt af visual kei genren. Denne genre dækker bands der slår sig på en unik stil, og det må man sige Malice Mizer havde. Mana grundlagde også et tøjmærke, Moi-même-Moitié, der er en af de definerende for gothic lolita genren.
Denne uges mandag manga er mørk på en anden måde end sidste uges: det dystre i at have svært ved tro på sig selv og sin kærlighed, der ikke følger samfundets normer. “Zetsuai 1989” en af de mest definerende titler for shounen ai genren.
Både den emotionelle og ekstreme tone i forhold til romantik og det grafiske udtryk med meget fine men samtidig skarpe ansigtstræk – især hager.
Mangaen er ikke så lang med kun fem bøger, her udgivet på tysk. Den har en del to, “Bronze: Zetsuai Since 1989” på 14 bøger, så 19 i alt. Den samlede serie stoppede på grund af forfatterens sygdom.
Hele ZetsuaiZetsuai bog 1Zetsuai bog 1Zetsuai bog 1Zetsuai bog 1Hele ZetsuaiFotos er taget af egne mangaer på tysk, og er derfor knapt så gode, da de er taget selv. De er taget medens jeg holdt dem i hånden uden at ødelægge bogen ved at bøje den for meget.
Beskrivelse
Kōji Nanjō er en af de mest succesfulde rockstjerner i Japan med sin uforglemmelige smukke stemme og meget attraktive ansigtstræk. Men under al berømmelsen og glamouren er han en skadet og såret ung mand, der absolut ikke har nogen lykke eller interesse i livet.
En aften efter en række barhopping besvimer Kōji i en bunke affald i regnen. Han bliver fundet, taget ind og passet på af Takuto Izumi, et fodboldvidunderbarn. Selvom Izumi er en komplet fremmed, bevæger han Kōji dybt, og Kōji udvikler snart en intens besættelse af Izumi. Det afsløres senere, at grunden til, at Kōji synger, er for at finde den person, han forelskede sig i ved første øjekast seks år tidligere, som han husker for at have vist ekstrem vildskab på fodboldbanen og for et særligt gennemtrængende blik. Kōji ved, at personens navn er ‘Izumi’, men han tror, at den person, han så, var en pige, så han tror i starten, at det var Serika Izumi, Takutos søster. Det er først, da Takuto ser vredt på ham, at han indser, at Takuto er den ‘Izumi’, han ledte efter. Hans krop går i chok, og fra da af kender hans besættelse af Izumi ingen grænser.
Efterhånden som Kōji tvinger sig mere og mere ind i Izumis liv, udsætter han Izumi og hans kære for hans farlige livsstil og ekstremt dysfunktionelle familie. Da Takutos lillebror spørger Kōji, om han er homoseksuel, svarer Kōji: ‘Nej, jeg er ikke homoseksuel. Jeg er kun forelsket i Takuto. Selv hvis I var tvillinger, kunne jeg kun elske Takuto.’ Til tider bliver de forhindringer, forholdet står over for, for svære at bære. Midt i det mister Kōji midlertidigt sin stemme og er tvunget til at vende tilbage til sin bror og familie.
Medens der er mange følelser og melankoli i serien har den stadig en rolig, medrivende tone der gør den til en god serie at slappe af med.
Beskrivelse
Souta Tawara tager en pause fra Tokyos travlhed og liv og vender tilbage til sin hjemby i Kagawa. Selvom hans forældre ikke længere er her, minder hans tidligere hjem og familieejede udon-restaurant ham om dengang, hans familie stadig var sammen. Medens Souta mindes om sin barndom, går ind i udon-restauranten og opdager en beskidt ung dreng, der sover.
Først tænker Souta ikke over det tilfældige møde og giver drengen mad og tøj. Men til hans overraskelse får drengen pludselig et par lodne ører og en hale! Souta finder snart ud af, at den navnløse dreng faktisk er den berygtede formskiftende tanuki, der har beboet Kagawa i mange år. I den tro, at drengen har levet et ensomt liv, beslutter han sig for at tage ham ind og kalde ham Poco.
“Poco’s Udon World” (Udon no Kuni no Kiniro Kemari ) følger det hjertevarmende forhold mellem Souta og Poko. Gennem den tid, de tilbringer sammen, genkalder Souta sig sin egen fortid, det sted, han forlod til fordel for byen, og det forhold, han havde til sin far.