Jeg har de sidste uger haft utroligt travlt med både arbejde og familie, herunder at forberede undervisning i IT til forsvaret ligesom da jeg var i Rønne i vinters – lige nu sidder jeg faktisk på et hotel nær et andet regiment og skriver. Jeg håber at finde tilbage til siden over den næste tid og måske lave lidt flere sjove ting og ikke blot dele nyheder. Ikke at de ikke bliver læst, men andet kan give mere glæde at skrive, og det er jo det vigtigste personlige kriterie.
Jeg tænker i hvert fald at der kommer mere op her over de næste dage. I det mindste gav det mig en undskyldning til at generere endnu et fint titel-billede af sidens maskot – der er baseret ud fra et originale billede, som jeg har ret til at bruge, som skabelon og som AI rammer stilen fra rigtig godt. At anden AI kunst så ofte ligner det, kan måske være fordi den er trænet på netop billeder, der ligger frit på nettet som det originale… I hvert fald glæder det mig at se maskotten leve og egentlig også at jeg kan lade hende gøre det uden at skulle stresse over at tegne det selv, noget jeg ikke har holdt ved lige i mange år, eller vente på en overbooket kunstner – for den seneste tegner, der har lavet maskotten, har kronisk travlt.
Som folk måske har bemærket er jeg gået på sommerferie, både på arbejde og her på siden. Jeg tænker at få ryddet op i min backlog og få tænkte hvordan jeg giver mest glæde med siden fremad. Samtidig er der det andet projekt med en bedre kalender, der også skal laves.
Nu jeg har opgivet reklamer for at tjene penge (folk kan istedet give mig en kop kaffe som tak for det arbejde jeg lægger i siden hvis vi ses) er jeg heller ikke så bundet at have en masse nyheder fast. Dette passer også at med folk i dag selv får mange af nyhederne præsenteret gennem sociale medier og andet og selv deler dem videre. Derved er der ikke nær det samme behov for at denne side deler så mange nyheder, der “bare” var adapterede udgaver af nyhederne på andre sprog. Så jeg tænker om jeg måske skal fokusere på mere helt eget indhold fremad.
Så I må have en rigtig god sommerferie! Der kommer lidt på siden her og den vender stærkt tilbage når min familie ikke tager sit fortjente fokus.
Jeg arbejder videre på at reparere sidens kalender, så derfor har jeg ikke fået lagt nyt op den sidste tid. Jeg tager dog en tænkepause og får lagt lidt op medens jeg arbejder på en alternativ og bedre løsning fremad.
Deaimon er en stille, dybfølt anime, der fint blander historiefortælling med en kulturel rigdom, og giver seerne ikke kun en charmerende fortælling, men også et indblik i Japans traditionelle kulinariske kunst og Kyotos fredfyldte atmosfære.
Deaimon handler om Nagomu Irino, en mand, der vender tilbage til sin families traditionelle wagashi-butik (japanske slik) efter et mislykket ophold som musiker i Tokyo. Der møder han Itsuka Yukihira, en stoisk ung pige, der har arbejdet i butikken og betragtes som den potentielle arving. Deres voksende bånd bliver seriens følelsesmæssige anker og afslører langsomt temaer om familie, helbredelse og tilhørsforhold.
Den smukke, søde setting
Et af Deaimons mest fortryllende aspekter er dens detaljerede og respektfulde skildring af wagashi-fremstilling. Animeen viser kærligt forskellige sæsonbestemte konfekture – hver præsenteret med omhu og kulturel kontekst, hvilket giver seerne en subtil uddannelse i æstetikken, symbolikken og filosofien bag traditionelle japanske slik. Disse øjeblikke er ikke kun dekorative; de er tæt vævet ind i fortællingen og afspejler ofte karakterernes følelsesmæssige tilstand eller den skiftende dynamik mellem dem. Samlet ser man dog alt, alt for lidt om dette traditionelle grundlag, det er drama der er i fokus og ikke slikket.
Omgivelserne i Kyoto er ikke bare en baggrund – det er en karakter i sig selv. Anime-serien indeholder smukt animerede steder fra den virkelige verden, såsom Kamogawa-floden, traditionelle shoppingarkader og klassiske huse i machiya-stil. Disse autentiske referencer giver historien en jordnær, atmosfærisk følelse, der fordyber seeren i hverdagens magi i Kyoto-livet. For dem, der har besøgt eller drømmer om at besøge Kyoto, giver Deaimon en varm, nostalgisk tur gennem byens roligere gader og kulturelle hjerte.
Stemmeskuespil og kunstnerisk stil
De japanske stemmeskuespilleres udførelse i Deaimon er ganske udmærket og leverer en jordnær, naturalistisk præstation, der perfekt komplementerer seriens blide tempo. Nobunaga Shimazaki bringer varme og munter charme til Nagomu, mens Kozue Yūki leverer en bemærkelsesværdigt nuanceret præstation som Itsuka, der balancerer sin stille modstandsdygtighed med øjeblikke af sårbarhed. Birollerne stråler også med subtile træk og toneskift, der bringer dybde til selv de mest ubetydelige birolle karakterer. I stedet for at overspille følelser, opretholder stemmeskuespillerne en tone, der føles oprigtig og levet, hvilket forstærker den realisme i et udsnit af livet, som serien sigter mod.
Visuelt er Deaimon pakket ind i en blød, pastelfarvet tegnestil, der udstråler komfort og ro. Det blide stregarbejde og den afdæmpede farvepalet afspejler historiens varme og den nostalgiske skønhed i Kyotos traditionelle gader. Den kunstneriske retning læner sig op ad enkelhed og elegance, ligesom den wagashi, den portrætterer, og skaber en beroligende seeroplevelse, der prioriterer stemning og følelser frem for prangende animation. Især scener, der involverer mad, gengives med fine detaljer, der grænser til ærbødigt, og fremhæver den kunstneriske kunnen, der er involveret i japansk konfekture.
Opsummering
Det, der adskiller Deaimon fra andre slice of life serier, er dens blide tempo, modne følelsesmæssige tone og dybe kulturelle fordybelse. Den undgår melodrama og vælger i stedet subtil karakterudvikling og introspektiv historiefortælling. For fans af rolige, følelsesmæssigt resonante fortællinger er Deaimon en godbid. Med sin yndefulde animation, fremragende stemmeskuespil og ærbødige nik til Kyotos traditioner og søde sager er denne serie som en perfekt udformet wagashi: underspillet, smuk og dybt tilfredsstillende.
Afslutningsvis er Deaimon en kulturelt rig anime, der mere beroliger end den begejstrer. Dens omfavnelse af traditionel japansk konfekture og ærbødige skildring af Kyoto gør den til et unikt indslag i “slice-of-life”vgenren – ideel for dem, der værdsætter stille historier fyldt med kulturel dybde og følelsesmæssig oprigtighed. Det er en serie, der inviterer dig til at sætte farten ned, nyde øjeblikket og måske lære lidt mere om hverdagens sødme.
Jeg har samlet og spillet Magic: The Gathering siden 1994, så det var før jeg fik interessen for anime, manga og japansk populærkultur. Jeg har siden købt Magic-kort i ny og næ gennem årene. Derfor tæller samlingen nu mange tusinde af kort fra forskellige sæt.
Sættet Kamigawa: Neon Dynasty fangede særligt opmærksomheden på grund af sin æstetik – japansk-inspireret cyberpunk fantasy – genrer jeg elsker. Sættet blev næsten komplet samlet, dog kun i standardudgave, da jeg trods alt føler at “collector”-udgaverne er et cash-grab. Ja, jeg er godt nok samler men det føles bare for langt fra de oprindelige spillekort.
Det samme gælder Hatsune Miku Secret Lair-samlingerne. Selvom jeg sprang over de først, kunne jeg ikke lade være med at køde nyeste da jeg tilfældigvis var nysgerrig. Det var både på grund af min kærlighed til Hatsune Miku og nysgerrighed på de “særlige” produker.
Det var mine første Secret Lair-produkter, og jeg blev positivt overrasket over kvalitet og design af produktet som helhed. Måske på nær kortene, der er ret typiske i folie tryk. Det er nok det vigtigste dog, hvilket giver store skår i glæden. Følelsen af at sidde og åbne pakkerne er dog premium. Således har jeg nu har jeg nogle i både japansk og engelsk udgave – samt et ekstra sæt af det ene til brug i spil.
Galleri
Fremad
Lad os se om de sammen med det ny Final Fantasy sæt formår at genvække min interesse i spillet på sigt. Ingen af de japanske kortspil jeg har prøvet har fanget mig på samme måde som mit første. Det første CCG også selvfølgelig, så hele mediet fra friskt dengang i midt 90’erne. Bevares, Yu-Gi-Oh og Pokémon er glimrende spil og har nogle 100 kort af hver og selvfølgelig en god stak Weiß/Shwarz også – jeg er vel otaku/weeb (glimrende men alt for dyrt spil for øvrigt).
Final Fantasy var dog en spil-serie, der gjorde at jeg var meget optaget af JRPGs for 25 år siden, så på trods af at jeg føler det som at malke spillet med det powercreep der har været i lang tid og især i de nyeste serier kan jeg nok ikke lade være med at falde for sættet…
Om indlægget
Dette er en forkortet udgave af indlægget på min private blog, men da det også vedrører denne hobby tænkte jeg at jeg ville dele tankerne her med lidt andet føjet til.
Jeg har kørt reklamer her på siden i mange år, om end man kan mærke væksten i adblockers gennem de seneste ti år i forhold til at få klik ind. Det er dog ikke just noget jeg er blevet rig på… I de 11 år der er gået siden sidste udbetaling har jeg tjent 601kr. på reklamerne. Til sammenligning tog det mig under 4 år mellem 10 og 14 at tjene de første 614kr.
For at sætte det i perspektiv har det de sidste 15 år kostet mig mellem 100 og 700kr./mdr at køre siden. Det har altså altid være en stor underskudsforretning. Men hvis reklamerne nu kunne bidrage lidt var det noget. Det var dog meget lidt og blev mindre og mindre med årene.
Derfor var i mange år min plan at fjerne dem, men omkring 2020 havde jeg knap 500kr indjent og Google udbetaler først ved 600kr… Så blev jeg stædig, for de skal ikke kunne beholde penge “der er mine” så jeg håbede i læsere ville holde ud indtil den magiske grænse. Med det tempo ville det dog ikke give mening længere, især da jeg har brugt tid på at optimere siden meget ellers fordi reklamerne er tunge.
Den ramte jeg så endelig her ved indangen til juni, så nu kan jeg endelig fjerne reklamerne 🎉
Siden vil selvfølgelig stadig give underskud, men det er jo heller ikke dens formål at være kommerciel. Jeg håber da at folk har glæde af den og indimellem vil give en kop kaffe/Ramune eller noget når vi ses rundt omkring i miljøet. Det vigtigste er ikke pengene men at man gør noget andre er glade for og værdsætter.
Kalenderproblemer
Hvad angår kalender problemerne, der gør at jeg ikke kan lægge ny events op, er det ikke løst endnu. Jeg arbejder dog på sagen og har fundet ud af hvor konfliken er og hvornnår og hvordan den opstod. Jeg har dog ikke fundet en løsning endnu, men jeg arbejder på det! Hvis der bare ikke var det der arbejde og familie der også skal passes…
“Bocchi the Rock!” er en hjertevarm og fængslende anime-serie, der hurtigt fik en dedikeret gruppe af fans. Showet handler om Hitori “Bocchi-chan” Gotoh, en socialt ængstelig gymnasiepige, der finder trøst i sin guitar. Hendes liv tager en væsentlig drejning, da hun møder Nijika Ijichi og slutter sig til ‘Kessoku Band’. Dette fører til en række transformerende oplevelser, der gradvist ændrer hendes dagligdag.
Animeen har en fantasifulde og eksperimentelle animationsstil, som omfatter en række forskellige teknikker såsom ler, papirudskæringer og endda live-action-optagelser. Denne visuelle kreativitet, kombineret med dens komiske referencer til klassisk anime, gjorde “Bocchi the Rock!” en af efterår 2022 sæsonens mest innovative og humoristiske komedier.
Musikalsk leverer serien med fremragende sange og veludførte præstationer. Den første liveoptræden af Kessoku Band er især bemærkelsesværdig for sin skildring af karakterernes oprindelige mangel på selvtillid og deres endelige synkronisering, hvilket afspejler deres vækst både som musikere og individer.
Fortællingen er velskrevet, og karaktererne er indtagende og elskelige. Hitoris rejse kan relateres til for mange seere, især dem, der kæmper med social angst. Showets budskab om at overvinde udfordringer sammen giver stærkt genklang, hvilket gør det til et inspirerende ur.
“Bocchi the Rock!” hyldes af nogen som et mesterværk, og med dens charmerende cast og fremragende soundtrack er kritikernes anerkendelse forståelig. Stemmeskuespillet er glimrende, med præstationer, der bringer dybde og autenticitet til karaktererne.
Samlet set er “Bocchi the Rock!” er en fremragende serie, der kombinerer hjertevarme, humor og enestående historiefortælling. Dens unikke tilgang til animation og musik adskiller den fra andre anime, hvilket gør den til et must-watch for fans af genren
Der er mange måder at se hvilke serier der er populære på, men en af dem jeg typisk anser som mest valide er det japanske underholdsningsbranche statistik bureau Oricon. De har dog endnu ikke udgivet en omfattende anime-seer-rangliste for første kvartal af 2025. Derfor vil jeg nu, hvor der trods alt gået nogle uger efter sæsonens afslutning, kigge på andre kilder.
Data fra NicoNico, en stor japansk videoplatform, giver således indsigt i den mest populære anime i vintersæsonen 2025 i Japan.
Ifølge NicoNicos placeringer var de bedste anime-serier:
Medalist En sportsanime der handler om kunstskøjteløb, “Medalist” fængslede publikum med sin overbevisende fortælling og dynamiske animation.
Zenshu Den originale “Zenshu” anime er produceret af det populære studie MAPPA. Det originale fantasy-drama følger en animator, der transporteres ind i sin egen skabte verden, og giver en metakommentar om historiefortælling og kreativitet.
Momentary Lily Serien foregår i en post-apokalyptisk verden og kombinerer action og følelsesmæssig dybde, mens den udforsker livet for unge kvinder, der kæmper mod robotangribere, mens de finder trøst i fælles måltider og kammeratskab.
Sakamoto Days Denne actionkomedie er en adaption af den populære Shonen Jump-manga. Den handler om en pensioneret lejemorder, der navigerer i hverdagen, mens han konfronterer rester af sin fortid.
The Apothecary Diaries Season 2 Sæson 2 fortsætter fortællingen om Maomao, en klog apoteker ved et kejserligt hof. Anden sæson dykker dybere ned i hofintriger og medicinske mysterier.
Mens Oricons specifikke seertalsdata for anime i 1. kvartal 2025 afventer, fremhæver disse placeringer fra NicoNico de serier, der har givet mest genklang hos det japanske publikum i vintersæsonen.
Jeg er tilbage fra Påske-ferie med familien i et større danske badeland og dets klodsede nabo. Derfor kommer der nok lidt mere gang i siden her igen over de næste dage. Modsat mange streamere og social medie stjerner forsøger jeg jo at prioritere min familie og sammenhængende liv mere end at dele ting på nettet.
Jeg er dog ret godt tilfreds med det billede jeg fik lavet af AGs maskot, som jeg har brugt alt, alt for lidt gennem årene. Jeg tror jeg vil skifte til at forsøge at få billeder med hende frem for Miku, som jeg dog stadig er utrolig glad for designet af men det her hører til siden her trods alt.
“Girls’ Last Tour” er en unik og for nogen fængslende post-apokalyptisk manga- og anime-serie skrevet af Tsukumizu, der tilbyder et lidt anderledes bud på genren ved at vise verdenen set fra en slice of life stil historie. Historien handler om to unge piger, Chito og Yuuri, der udforsker ruinerne af en verden, der er blevet ødelagt af en uspecificeret ulykke.
Mangaen, der oprindeligt blev serieført i Monthly Comic Birz fra 2014 til 2018, tjener som kildemateriale til anime-adaptionen produceret af White Fox der havde premiere i 2017. Serien er bemærkelsesværdig for dens langsomme tempo, minimale dialog og introspektive fortælling, der dykker ned i temaer som isolation, samarbejde og fællesskab og menneskelig styrke i en trøstesløs verden.
Manga kapitel 1Manga kapitel 1Manga kapitel 1
Historie
Historien følger Chito og Yuuri, to unge piger, der vandrer rundt i ruinerne af en verden, der engang var fyldt af liv. De leder efter brændstof til at holde deres kedel varm, mad og andre nødvendige ting, mens de vedligeholder deres nedbrudte motorcykel. Mens de rejser gennem forskellige steder, præsenterer serien et smukt øde landskab fyldt med rester af menneskehedens fortid.
Fortællingen er primært fokuseret på Chito og Yuuris daglige aktiviteter, når de tilpasser sig deres omstændigheder, vedligeholder deres køretøj og forsøger at forstå verden omkring dem. Pigernes samtaler kredser ofte om deres iagttagelser, filosofiske overvejelser og forsøg på at tyde verdens mysterier efterladt af menneskeheden.
Manga kapitel 11Manga kapitel 11Manga kapitel 11
Tegninger, animation og lyd
Et af de mest slående aspekter af “Girls’ Last Tour” er dens visuelle præsentation. Anime-tilpasningen fanger smukt den øde skønhed i den post-apokalyptiske verden med detaljeret animation, levende farver og betagende landskaber, der perfekt komplementerer historiens introspektive natur.
Karakterdesigns er enkle, men udtryksfulde, hvilket giver seerne mulighed for at forbinde med Chito og Yuuri på et dybere plan. Det meget enkle design giver dem en følelse af glad, naiv uskyld mod den så dystre verden omkring dem.
Serien udmærker sig også i sit lyddesign, der byder på et uhyggeligt smukt soundtrack, der forstærker den melankolske atmosfære og tilføjer fortællingens følelsesmæssige effekt.
Manga kapitel 22Manga kapitel 22Manga kapitel 22
Seriens udfordringer
Nogle seere kan dog finde seriens langsomme tempo og minimale dialog udfordrende, da den kræver tålmodighed og en påskønnelse af dens introspektive karakter. Derudover giver manglen på eksplicit kontekst vedrørende verdens ødelæggelse plads til fortolkning, hvilket kan frustrere dem, der foretrækker mere konkrete svar.
Manga kapitel 33Manga kapitel 33Manga kapitel 33
Sammenfatning
Afslutningsvis tilbyder “Girls’ Last Tour” en unik og tankevækkende post-apokalyptisk fortælling, der understreger menneskelig forbindelse, robusthed og skønheden i modgang.Manga- og anime-adaptionen er et must-read/see for fans af langsomt tempo, introspektive historier med smukke billeder og et haunting soundtrack.På trods af dens udfordringer er det en serie, der opfordrer seerne til at værdsætte livets simple glæder selv i lyset af ødelæggelser.
Fra Girls Last Tour kapitel 44Fra Girls Last Tour kapitel 44Fra Girls Last Tour kapitel 44
Om serien
Original titel: 少女終末旅行 (Shōjo Shūmatsu Ryokō) Genre: Post apokalyptisk, science fiction, slice of life Alder: 14+
Manga udgivetførst: 2014-2018 Manga antal: 6 bøger Manga lavet af: Tsukumizu Manga udgivet i Japan af: Shinchosha Manga udgivet i USA af: Yen Press Manga udgivet i Tyskland af: Manga Cult Manga udgivet i Frankrig af: omaké manga
Anime udgivet først: 2017 Animeafsnit: 12 Anime studie: White Fox Anime instruktør: Takaharu Ozaki Anime produceret af: Mitsuhiro Ogata, Shō Tanaka, Noritomo Isogai, Tomoaki Iwasaka Anime skrevet af: Kazuyuki Fudeyasu Anime musik: Kenichiro Suehiro
Jeg havde tænkt mig at lægge mere op her over weekenden, da jeg har en backlog igen, men det blev forpurret. Midt i at jeg underviste i programmering i fredags døde min arbejds laptop. Først holdt hdmi op med at virke, så holdet ikke kunne se hvad jeg viste dem, og efter genstart ville den så slet ikke og giver en fejl på grafikkorts ram. Derfor har jeg brugt den tid, som familien ikke optog, på at forsøge at fikse den trælse laptop. Det endte så med at jeg er ved at få den skilt ad så jeg kan få diske og dermed data ud. Det har så gjort jeg ikke har fået arbejdet så megen med andet som siden her som jeg gerne ville have.