Den længst kørende danske hjemmeside om anime, manga og anden moderne japansk kultur siden 2000

Tryk ESC for at lukke

Seijocon 2024

02aug(aug 2)16:0004(aug 4)18:00Seijocon 2024

Event detaljer

I år holdes Seijocon den 2-4 august 2024 i Taastrup Kulturcentret

Seijocon er en weekend convention for alle voksne der elsker Japansk popkultur, anime, cosplay, gaming, fantasy, rollespil, og andet nørderi (*w*). her byder vi på hyggelige events, såsom Cosplay Catwalk, forskellige quiz og paneler, werewolf og karaoke. Der vil være gameroom, hvor man kan spille både nyere og klassiske spil på forskellige konsoller. Samt Artist Alley og dealer room, hvor man kan købe forskelligt merch. Desuden vil det være muligt at købe mad og drikke i vores café, heriblandt alkoholiske drikke.
På vegne af os alle byder vi velkommen til den danske convention Seijocon (^w^). Vi ses i august 😃

Generel information:
Billetsalg foregår udelukkende gennem Con Billet på følgende link.
https://conbillet.dk/event/seijo-24/
Der er 200 gæstebilletter tilgængelige, derudover er det muligt at komme med som frivillig eller bod-holder i artist alley og community corner. Skulle man have lyst til at tilmelde sig som frivillig eller bod-holder, bedes man skrive en mail til forening@seijo.dk.

Events og lignende vil blive annonceret løbende, efter de bliver fastlagt af Seijocons arrangørgruppe. Man kan se de fastlagte events på https://seijo.dk/events.html.
I år er der åbnet op for at alle kan holde events hvis lysten byder sig, man kan tilmelde sig ved at skrive en mail til events-seijo@seijo.dk, med en beskrivelse af det event man godt kunne tænke sig at holde 🙂

Alkohol må indtages på hele con området med undtagelse af gameroom. Der er en forventning om at man styrer sit forbrug, således at man ikke er til gene for de andre deltagere.
I er hjertens velkomne til at skrive til os skulle i have noget på hjertet, enten ved at skrive en PM til facebook siden, eller en mail til bestyrelse@seijo.dk.

Arrangementet er tiltænkt voksne mennesker og derfor er minimumsalderen 18 og over. Der skal vises gyldigt billed ID ved receptionen for at få sit armbånd.

Ordensregler og mere information for arrangementet kan findes på vores hjemmeside. https://seijo.dk/info-nyheder.html
Seijocon afholdes i Taastrup Kulturcenter Poppel Alle 12, 2630 Taastrup, Sjælland.

Mere

Tid

2. august 2024 16:00 - 4. august 2024 18:00(GMT+02:00)

Organisator

Kommentarer

Skriv en kommentar