Forbind dig til os

Hej, hvad leder du efter?

Anime

Marmalade Boy

Marmalade BoyMiki’s forældre kommer hjem fra en ferie på Hawaii og annoncerer at de skal skilles. Det er hun ikke ligefrem lykkelig over, og det bliver meget værre, da forældrene fortæller hende, at grunden er, at de fandt et andet ægtepar som de begge godt kunne lide, og nu vil de så bogstaveligt talt bytte partner. For at gøre det hele lettere, så vil de alle flytte ind i et fælles hus, sammen med Miki’s nye bror.

Miki syntes ikke særligt godt om ideen, faktisk så er hun ret opsat på at sætte en stopper for hele sagen, og hun regner med at hendes nye ”bror” nok vil samarbejde. Dog bliver hun ret skuffet, for ikke alene syntes hendes kommende bror at det er i orden, men de nye mennesker i Miki’s liv er ligefrem flinke, hvilket gør det en del sværere at være sur på dem.

Alt i alt er det ikke en særlig god tid for Miki og det bliver ikke bedre af at hendes stedbror er attraktiv. Selv om hun lader som om hun ikke kan fordrage ham, så begynder han også at vække andre følelser i hende.

Marmalade Boy har en mildest talt underlig indledning, men er i bund og grund en kærlighedshistorie med lidt mere end normale komplikationer. Serien har faktisk en tendens til at bygge en del forhold op omkring tabuer, som Miki’s veninde der har et forhold med deres klasselærer.

Serien er en meget klassisk shoujo (pige) anime, og det kan ses på tegnestilen, som domineres meget af simple tegninger og et langt mere modereret brug af farver. Ligeledes er fokus på en blanding af drama og romantik, frem for action.

Der er ligeledes heller ingen magiske piger, mecha’er eller rumvæsener, men bare historier om Miki og hendes verden.

Kan man lide den slags, så bør man kaste et blik på serien. Den havde allerede en stor vestlig fanskare længe før den begyndte at blive udgivet her og med 76 episoder er der en del at tage fat på hvis det viser sig at man kan lide den.

Genre: Drama / romantik
Alder: Alle
Studie: Toei Animation
Amerikansk licens: TokyoPop

Klik for at kommenterer

Skriv en kommentar

pointing
X