James Camerons partner John Landau er blevet interviewet til MTVs Splash Page, og han bekræfter at Cameron er virkelig opsat på projektet og at scriptet har udviklet sig undervejs. Der arbejdes på det af Cameron og Laeta Kalogridis, men en kommentar, han kom om arbejdet mellem de to er både god og dårlig

Vi var bekendt med animeen der er blevet produceret, vi kendte en af hovedbøgerne. Men hun åbnede os op for de andre ni bøger der eksisterer, og hvor rig den verden er.

Det er rigtig fedt at de fokuserer mere på mangaen istedet for kun animeen, som oprindeligt planlagt. Men jeg synes stadig at det er lidt skidt at de kun har læst en del af baggrunden for animeen inden de begynder at tale om film og være opsat på universet, lyder lidt halvhjertet og ikke ærligt engageret i mine ører. Og de ni bøger der eksisterer? Hovedserien er på 9 bind, det er sandt, men der er så også specials og Last order serien, så samlet er der over 20 bøger i universet indtil videre (og Alita relaterer til dem alle). Jeg ville mene at mest mulig research på kilde-materiale burde lede til den bedste baggrund for en film, det lyder lidt om hvis de havde lavet Ringenes Herre filmene uden at have læst mere end halvdelen af første bog, men jeg er så også ret kritisk da jeg er ret glad for mangaen.

Filmen får måske også et lidt anderledes navn, idet titlerne på James Camerons film følger et bestemt mønster, begyndende med T og A, så den ender nærmere med at hedde Alita: Battle Angel istedet for mangaens engelske titel (Battle Angel Alita).

Kilde Japanator

Kategoriseret i:

Tagged i:

,