Kamikaze Kaitou Jeanne

Ugens manga: Kamikaze Kaitou Jeanne

29. april 2013 0 Af Erik Weber-Lauridsen

Jeg lagde Ugens manga ud med en shounen serie til drengene (og bare dem der indimellem føler behov for drenget kamp-action, for den slags kan piger jo ikke lide (ironi kan forekomme)), så her er en mahou shoujo pige-serie – for som mand kan jeg jo slet ikke lide den genre (igen, spor af ironi kan forekomme).


Marron Kusakabe er umiddelbart en almindelig, glad og åben 16-årig pige der dyrker rytmisk gymnastik, men dette er kun en facade.

I virkeligheden er hun en reinkarnation af Jeanne d’Arc, og er som denne udvalgt til at fange dæmoner, der ved at skjule sig i smukke billeder får kontrol over folks sjæle. Marron får kraften til at forvandle sig til Jeanne af den lille engel Fynn Fish, der kom til hende og gav hende opgaven uden nærmere forklaring. Hver gang hun renser et billede ser det dog ud som om hun stjæler det idet det forsvinder og bliver erstattet af et nyt med en mere bibelsk motiv, og af denne grund er hun jaget af politiet. Alle dæmonerne forvandles til skakbrikker som Fynn får fat i og som indeholder dæmonernes energi som himlen så kan bruge.

Læs den fulde kombinerede anmeldelse af mangaen og animeen