Silent Hill fans vil genkende (og gyse) over Bubble Head Nurse, en af de skumle fjender fra det fantastiske Silent Hill 2 spil. Hun har sin klassiske beskidte sygeplejerske uniform og hat på medens hun ser lige så skræmmende ud som altid.

Som en figma action figur (15cm høj) kan Bubble Head Nurse bevæges og stilles i en række spændende stillinger, og hun kommer også med ekstra hoved dele, en blodig kniv og et metal rør så hun bliver endnu mere skræmmende og farlig.

Som en figma action figur forventer man ikke den højeste kvalitet farvelægning af figuren, men hun ser virkelig “godt” ud med pletterne og dybden på hendes beskidte uniform og den detaljerede hud på hendes “ansigt” hvor man kan se venerne. Leddene er som på alle figmaer synlige, men de gør ikke så meget da figuren er farvelagt så godt og føjer blot mere creepiness til.

Bubble Head Nurse figmaen udkommer til oktober 2015 og kan bl.a. forudbestilles hos J-list til 330kr hvis du mangler noget virkeligt skræmmende på din hylde.

Kategoriseret i:

Tagged i:

, ,