Ugens AMV er en hyldest til Ram fra Re:ZERO

Ugens AMV er en hyldest til Ram fra Re:ZERO

20. august 2016 0 Af Erik Weber-Lauridsen

Ugens AMV er lidt anderledes, både fordi det ikke var Christina der fandt den, men også fordi det er en kortere hyldest til en anime-person: Ram fra Re:ZERO. Dette er noget af en modsætning til de fleste moderne AMVer der indeholder mange serier.

Videoen her er samtidig en god måde at reklamere for en af årets mest populære serier på – og to af de mest populære personer i år i det hele taget, søstrene Rem og Ram dominerer fanscenen lige nu.

Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende os linket til dem, så vil vi tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan vi ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker ved nogen videoer (tvivler ekstremt meget på at det sker ved denne dog) og vi ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til os, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.