Gå til indhold Gå til sidebjælke Gå til sidefod

Reklamer fjernet

Jeg har kørt reklamer her på siden i mange år, om end man kan mærke væksten i adblockers gennem de seneste ti år i forhold til at få klik ind. Det er dog ikke just noget jeg er blevet rig på… I de 11 år der er gået siden sidste udbetaling har jeg tjent 601kr. på reklamerne. Til sammenligning tog det mig under 4 år mellem 10 og 14 at tjene de første 614kr.

For at sætte det i perspektiv har det de sidste 15 år kostet mig mellem 100 og 700kr./mdr at køre siden. Det har altså altid være en stor underskudsforretning. Men hvis reklamerne nu kunne bidrage lidt var det noget. Det var dog meget lidt og blev mindre og mindre med årene.

Derfor var i mange år min plan at fjerne dem, men omkring 2020 havde jeg knap 500kr indjent og Google udbetaler først ved 600kr… Så blev jeg stædig, for de skal ikke kunne beholde penge “der er mine” så jeg håbede i læsere ville holde ud indtil den magiske grænse. Med det tempo ville det dog ikke give mening længere, især da jeg har brugt tid på at optimere siden meget ellers fordi reklamerne er tunge.

Den ramte jeg så endelig her ved indangen til juni, så nu kan jeg endelig fjerne reklamerne 🎉

Siden vil selvfølgelig stadig give underskud, men det er jo heller ikke dens formål at være kommerciel. Jeg håber da at folk har glæde af den og indimellem vil give en kop kaffe/Ramune eller noget når vi ses rundt omkring i miljøet. Det vigtigste er ikke pengene men at man gør noget andre er glade for og værdsætter.

Kalenderproblemer

Hvad angår kalender problemerne, der gør at jeg ikke kan lægge ny events op, er det ikke løst endnu. Jeg arbejder dog på sagen og har fundet ud af hvor konfliken er og hvornnår og hvordan den opstod. Jeg har dog ikke fundet en løsning endnu, men jeg arbejder på det! Hvis der bare ikke var det der arbejde og familie der også skal passes…

AGs maskot med penge
AGs maskot med penge

Skriv en kommentar

Go to Top