Vi lægger “Ugens anime” ud med en vanvittig komedieserie, nemlig Nyarko-san: Another Crawling Chaos. Planen er at jeg vil holde mig til serier I kan se lovligt og gratis online, det er ikke så sjovt hvis man ikke kan tjekke serien man læser om ud selv uden at være kriminel eller skulle bruge en masse penge.


Historien handler om en almindelig dreng Mahiro Yasaka, der møder det menneske-agtige rumvæsen Nyarlathotep (Nyaruko) der ligner en pige med sølvfarvet hår. Rumvæsnerne har dannet grundlag for den kendte Cthulhu mytologi kendt fra forfatteren Lovecraft, men Nyaruko foretrækker sin menneskeform. Det gør de fjender, der indimellem dukker op og angriber Mahiro dog, men heldigvis er Nyarukos mission at forsvare ham.

At hun så samtidig kan udforske menneskehedens populærkultur, som hun elsker, er en meget stor bonus, og at Mahiro lige er hendes type fik hende til at melde sig til missionen med stor entusiasme.

I kan læse AnimeGuidens anmeldelse af serien her.

Serien kan ses gratis lovligt på Crunchyroll, både første sæson og anden sæson der pt. kører på japansk TV (og derfor ikke er ude komplet endnu).

Kategoriseret i:

Tagged i:

,