I weekenden d. 1. – 3. november vil der igen i Huset på Hasserisgade 10 i Aalborg være Kita Træf. Det vil foregå på nogenlunde samme manér som de forrige træf med masser af underholdning – her i blandt masser af konkurrencer, forskellige spilkonsoller, og plads til at sidde og tegne eller spille kort- og brætspil i selskab med en masse andre anime/manga-enthusiaster. Vi vil i fællesskab dyrke en masse nørdet japansk popkultur og hyggeligt samvær.
Du kan læse mere om træffet og se programmet for weekenden på vores hjemmeside

Kita Træf 13.2

Tilmeldingen til Kita Træf 13.2 er netop blevet åbnet nu! Du kan tilmelde dig her: Selvbetjening.

Hjælper til træffet

Vi kan som altid godt bruge noget hjælp under træffet og søger derfor hjælpere til at sørge for et godt træf!
Opgaverne som hjælper består af receptionsvagter, sliksalg og forskellige småopgaver under træffet, men vi kan altid bruge flere hænder ved opsætning og nedtagning.

Det eneste der kræves for at være hjælper, er at man er fyldt 16 år og har underskrevet en børneattest som tilsendes alle tilmeldte hjælpere.
Grundet børneattesten skal hjælpere have tilmeldt sig senest fredag den 11. oktober kl. 12:00.

Læs mere om at være hjælper til træffet her: Kita Træf 13.2 – Hjælpere

Husk at I altid kan se en liste over de officielle Kita arrangementer her på siden: http://www.anime-kita.dk/arrangementer/

Vi håber på at se jer alle til det kommende Kita Træf 13.2. 🙂

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
Anime Kita
http://www.anime-kita.dk/

Kategoriseret i:

Tagged i:

, ,