Den officielle hjemmeside for Kodanshas Nakayoshi magasin meddelte i dag mandag at mangakunstneren Mia Ikumi døde den 7. marts på grund af en subaraknoidal blødning omkring hjernen. Hendes familie holdt en privat begravelse. Hun blev 42 år gammel.
Ikumi debuterede med Super Doll Licca-chan i Nakayoshi magasinet, hvor den kørte fra 1998 til 1999 samtidig med at anime serien af samme navn gik på japansk TV.
Ikumi tegnede senere kunsten til sit mest ikoniske værk, mahou shoujo mangaen Tokyo Mew Mew lavet i samarbejde med forfatteren Reiko Yoshida. Parret udgavmangaen i Nakayoshi fra 2000 til 2003, og Kodansha udgav syv bind af mangaen. Der blev lavet en 52 afsnits anime baseret på mangaen i 2002-2003 og der kommer en ny udgave af den i år, 20 år efter (se illustration herunder), som Ikumi desværre ikke når at opleve.
Kilde
Kommentarer