Det er godt nok lidt tid siden den her nyhed kom på andre sprog, men da jeg ikke har set snak om den på dansk støvede jeg den af fra min backlog.

Ved “Jump Festa ’24” begivenheden blev videomateriale til anime-adaptionen af ​​Koji Miuras “Blue Box” manga udgivet for første gang. Selvom oplysninger om medlemmerne af produktionsteamet stadig tilbageholdes, er det kendt, at Telecom Animation Film er blevet betroet realiseringen af ​​animeen. Planlægning og produktion er i øjeblikket i hænderne på UNLIMITED PRODUCE fra TMS. Yderligere detaljer afventes stadig.

Handlingen følger to teenagere, Taiki og Chinatsu, begge stærkt involveret i sport (badminton og basketball), som ender med at bo sammen.

Beskrivelse

Taiki beundrer Chinatsu langvejs fra, men han tvivler på, at hun ser ham på samme måde. Men på en eller anden måde samler han modet til at fortælle hende, at hun aldrig skal give op på sine drømme! Efter sådan en dristig erklæring, vil Taikis flygtige high school-romance endelig begynde?

Roller

Taiki får stemme af Shoya Chiba, mens Ueda Reina vil lægge stemme til Chinatsu. Du kan se deres karakterdesign nedenfor:

Derudover lægger Akari Kito stemme til Hina Chono.

Det første teaserbillede

Blue Box manga laves til anime
© 2021 by Kouji Miura/SHUEISHA

Om mangaen

Blue Box begyndte serialisering i Shueishas Weekly Shōnen Jump i april 2021. Der er i øjeblikket 12 bind ude – det seneste blev udgivet den 4. oktober. VIZ Media udgiver den på engelsk, bind 8 udkom den 2. januar 2024.

Serien kan også læses på den legale MangaPlus tjeneste.

Blue Box manga laves til anime
© 2021 by Kouji Miura/SHUEISHA

Kilde

Kategoriseret i: