X² (tirsdags musik)

Jeg har længe tænkt på at genoplive dagens…, herunder dagens musik, for at skabe et mere fast rul her på siden – for en stund, mere idealistisk er jeg ikke. Jeg prøver så med et tema per ugedag for at se om jeg kan få rullet startet.

Lad os begynde med en af mine yndlings officielle anime musikvideoer, der samtidig er med et af mine yndlingsbands: X².

Det er X Japan der lavede en video for “X 1999” franchisen. Og sangen hedder selvfølgelig også X, hvilket giver en god stemning til live koncerter hvor et stadion med mange tusinde står og brøler X når omkvædet kommer.
Videoen er lavet inden anime-filmen og den endnu senere TV-serie kom. Den dækker altås lige så meget den oprindelige Clamp manga i klip.
Hvad angår animationen er den fin for 90’erne og viser den dystopiske series overnaturlige ødelæggelser fint.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AnimeGuiden

Den længst kørende danske side om anime, manga og moderne japansk kultur

© AnimeGuiden 2000-2025

Lavet af WLE