Vi tager igen en anime film som fredags film, men vi bliver ved det realistisk menneskelige drama: den historiske “In This Corner of the World“.
“In This Corner of the World” er en af de bedste film om krig nogensinde – animeret eller live action. Eller rettere, ikke krigen selv men dens indflydelse på civil befolkningen.
Beskrivelse (indeholder mindre spoilers)
Suzu er en pige, der vokser op i 1930erne og 40ernes Japan i en by ved kysten. Hun er en noget verdensfjern drømmer, der ofte er i tvivl om hvor hendes drømme ender og virkeligheden begynder. Hendes store passion er at tegne. Dette bringer hende i kontakt med en af drengene fra byen som hun får et venskab med.
Kort efter hendes 18 års fødselsdag bliver hun gift med en mand fra en anden by. Hun flytter dertil, også selvom hun ikke føler noget for ham i starten. Hun forsøger dog at blive den typiske japanske kvinder der passer huset selvom hun ikke føler hun passer ind. Det bliver ikke bedre da hendes mands søster flytter ind, men hun vænner sig til det ny liv og finder glæder i det.
Så kommer krigen for alvor. Trods dens rationeringer og senere bomber finder hun mellem meningsløshedens tårer stadig kraft til at leve videre.
