Ugens “onsdags anime serie“ er inspireret af gårsdagens musik, den ikoniske, campy “Fist of the North Star“. Meget mere voldelig, meget mere 80’er steroid boybuilder bliver det ikke. På den måde er det en af de mest “mandlige” serier lavet, så pas på piger, hvem ved hvilket køn I har efter at se den – så testoteron-drevet er den.
Beskrivelse
“Fist of the North Star” er en postapokalyptisk actionanime baseret på mangaen af Buronson og Tetsuo Hara. Den originale tv-serie blev sendt fra 1984 til 1987. Den følger Kenshiro, efterfølgeren til den dødbringende kampsportskunst Hokuto Shinken, gennem en verden ødelagt af atomkrig. Samfundet er kollapset, voldelige bander dominerer ødemarken, og de svage overlever kun overladt til de stærkes nåde.
Efter at hans elskede Yuria bliver taget af sin rival Shin, begynder Kenshiro en rejse gennem ruinerne ledsaget af de unge overlevende Bat og Lin. Hans søgen udvikler sig gradvist til en meget større konflikt, der involverer rivaliserende kampsportskoler og Kenshiros adoptivbrødre. Det den medfølende Toki, den forræderiske Jagi og den umådeligt magtfulde Raoh. Fast besluttet på at herske gennem frygt bliver Raoh Kenshiros største modstander og den centrale figur i seriens senere historie.
Serien er berømt for sine eksplosive kampe, overdrevne maskulinitet og Kenshiros erklæring om, at en fjende “allerede er død”. Den er dog mere følelsesladet, end dens voldelige ry antyder. Under brutaliteten gemmer sig en tragisk historie om broderskab, offer, medfølelse og at bevare menneskeheden i en verden, der næsten har mistet den. Den originale serie på 109 afsnit dækker historien gennem Kenshiros afgørende konfrontation med Raoh, mens “Fist of the North Star 2” fortsætter fortællingen.
