Den længst kørende danske hjemmeside om anime, manga og anden moderne japansk kultur siden 2000

Tryk ESC for at lukke

International Anime Music Festival 2023 i K.B. Hallen

14maj19:00International Anime Music Festival 2023 i K.B. Hallen

Event detaljer

smash!bang!pow! præsenterer:
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
International Anime Music Festival i K. B. Hallen
Søndag d. 14. maj 2023 kl. 18.00
Billetter: DKK 350 – DKK 1050 + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 16. december 2022 kl. 10:00 via billetlugen.dk
Billetlink: https://www.billetlugen.dk/tickets.html?affiliate=SB8…

Eksklusivt presale!
Det ordinære billetsalg starter fredag den 16. december kl. 10 via Billetlugen.dk, men allerede fra torsdag d. 15. december kl. 10 kan du få ekstraordinært adgang til forsalg af billetterne som modtager af vores nyhedsbrev. Tilmeld dig inden torsdag kl. 9 her: smashbangpow.dk/nyhedsbrev/
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Digitale popstjerner bliver vækket til live i overdådigt liveshow!

Så kan fans af anime-pop godt begynde at glæde sig! Den 14. maj 2023 kan et dansk publikum for første gang opleve nogle af genres største stjerner, når #kzn, HIMEHINA, MaRiNaSu, GUMI og LiLYPSe optræder som avatarer i KB Hallen med toptunet lys- og sceneshow.
De seneste år er anime-poppen – kendt for sine catchy numre og elskede og kulørte, virtuelle stjerner – eksploderet globalt. Genrens største navne har millionvis af følgere over hele verden og har generet over en milliard visninger via virale hits på sociale medier som YouTube og TikTok.
Den 14. maj kan man for første gang opleve fænomenet live herhjemme, når International Anime Music Festival kommer til Danmark – og der er lagt i ovnen til en unik og overdådig, interaktiv live-oplevelse.
På scenen i KB Hallen står nogle af den digitale genres allerstørste stjerner: #kzn, HIMEHINA, MaRiNaSu, GUMI og LiLYPSe. Deres avatar-optrædener, der både byder på kendte hits og nye numre, bliver bakket op af et toptunet liveshow med overdådigt LED-lys og dj-styret multimedieshow, som skaber en gigantisk popfest.
Det er første gang dette hypermoderne koncertformat, som dette efterår turnerer for fulde sale i USA, kan opleves herhjemme, så publikum kan virkelig forvente en helt unik oplevelse.

Om de optrædende:

#kzn: Kizuna AI er en af verdens mest populære VTubers (Virtual YouTuber) med mere end 4,5 millioner subscribers, og #kzn er en AI (kunstig intelligens), som selv kan synge, skabt ud fra hendes stemme. The International Anime Music Festival er hendes første worldwide tour.

HIMEHINA: Virtuel duo, der består af energiske og high-pitch-syngende Hime Tanaka og hendes modsætning Hina Suzuki, kendt for sin bløde stemme og ’spacey’ personlighed. HIMEHINA er de første VTubere, der samtidig har ligget nummer 1 og 2 i Asien på den populære musik-app High-Reso, og deres koncerter er ultrapopulære og bliver udsolgt lynhurtigt.

GUMI: En af de mest elskede vocaloids (en stemme-synthesizer-applikation), der siden 2009 har udgivet ti album med flere 100 millioner af views til følge, men som først nu er begyndt at optræde uden for Asien. Har for nylig udgivet softwaren “A.I. Voice”, hvor fans kan lave sange med hendes stemme.

MaRiNaSu: Ny virtuel girl group – bestående af de tre energibundter Rin, Naho og Subaru – hvis højenergiske koncerter byder på seje dansekoreografier, blærede vokalharmonier og vilde kostumeskift undervejs i showet. The International Anime Music Festival er deres international debut.

LiLYPSE: Mystisk popduo bestående af de to tvillingesøstre Mikado og Oboro Akatsuki, der tager publikum med ind i et syret og dobbeltsidet drømmeunivers i deres koncerter – Mikado kan oversættes til ’sol’, mens Oboro betyder ’diset’ og knytter sig til månen.

Mere

Tid

14. maj 2023 19:00(GMT+02:00)

Lokation

K.B. Hallen

Peter Bangs Vej 147

Other Events

Get Directions

Kommentarer

Skriv en kommentar