For nu lidt endnu at blive ved gamle, lyserøde og nuttede serier med små piger som hovedperson er dagens anbefaling Mao-chan. En serie skrevet af Ken Akamatsu, kendt fra Love Hina hvor man også ser cameos fra, men den er helt anderledes omend stadig klart i humor segmentet – bare meget yngre og markant mere nuttet.

Link til trailer

Beskrivelse

Jorden er truet af en invaderende magt, der sender monster efter monster ned til jorden for at stjæle Japans nationale skatte, især bygninger. Men her taler vi ikke om ulækre insekter, kæmpe robotter eller ildspyende reptiler, men noget så uovervindeligt som tøjdyr og bamser, nuttede så ingen kan få sig selv til at genere dem.

For at stoppe dem beslutter det japanske forsvar sig for at bekæmpe ild med ild og samler en lille gruppe af piger, der med deres egen ‘nuttethed’ er i stand til at modstå væsenerne og forsvare Japan, samtidigt med at de trækker folks opmærksomhed væk fra de invaderende trusler.

Serien handler hovedsageligt om tre små piger der med en kombination af underlig teknik og venskab prøver at redde verden. Ikke altid med lige stort held, men det er OK, for selv når de taber er det i orden, da det ikke alene er umuligt at blive gale på dem, men græder de, så græder Japan med dem.

Galleri

Gammel anmeldelse af serien fra 2004

Kategoriseret i:

Tagged i:

, ,