Medens den klassiske Ramune er den de fleste tænker på af smag når man siger Ramune findes der et hav af forskellige varianter, nogle mere underlige end andre. Denne er dog mere oplagt, søde frugter og sodavand er en klassisk blanding.
Litchi Ramune smager meget kraftigt af kunstig litchi og er dermed endnu mere sukkersød end den normale ramune. Man er dog ikke i tvivl om at det er litchi frugt den skal smage som, den har bare den klassiske “kunstig frugtsmag” følelse med hvad det inkluderer af ekstra sødme.
Igen har den et fællestræk med den originale Ramune i den milde brus, hvor man med nogle danske sodavand nærmest føler man får spulet munden med brus, er den her kun let perlende og forfriskende nærmere end irriterende – der er ikke noget værre end drikke hvor brusen næsten overdøver smagen i følelsen i munden.
Samlet er det ikke en jeg vil vælge fremover frem for den normale Ramune, den er en tand for sød for mig selvom jeg godt kan lide litchi frugten, men frugten er jo naturligt sød hvor Litchi Ramune sodavanden føles kunstig i smagen og sødmen.
Kommentarer