Denne uges mandag manga er igen igen en shoujo manga men denne gang uden det overnaturlig. Der dog stadig enormt meget drama! “Gentlemen’s Alliance Cross” er skrevet og tegnet af den berømte shoujo-mangaka Arina Tanemura. Den fanger læserne med sit indviklede plot, overbevisende karakterer og udforskning af sociale dynamikker.
Denne 17-binds manga dykker ned i Haine Ibukis og Shizuku Ichinomiyas liv, to børn bundet af et barndomsløfte, der får dem til at bytte plads, og hver oplever livet i hver sin ende af det socioøkonomiske spektrum.




Note: Billederne er taget fra en engelsk oversættelse, da det nok er den de fleste vil søge. Jeg har dog serien stående på min hylde på tysk. Det samme gælder stort set alle Tanemuras værker.
Beskrivelse
Det 15 årige adoptivbarn, Haine Otomiya, føler ikke rigtig at hun passer ind nogen steder.
Da hun kun var få år gammel blev hun givet bort af sin far, Kazuhito Kamiya. Hun blev givet til Otomiya-familien mod et lån på 50 millioner yen. Hendes fars firma havde brug for penge, og Otomiya-familien ikke havde en arving til deres. Dette knuste Haine, og da hendes enlige adoptivfar fandt sig en kone med en dreng, blev han familiens arving, og hun var igen ikke nødvendig.
Haine blev en del af en bande, men ændrede sig drastisk da hun mødte den rige dreng, Shizumasa Toguu. Han havde nemlig tegnet hendes favorit børnebog. Han bad hende om at leve sit liv på den måde hun havde lyst til. Dette førte til at hun forelskede sig i ham. Derfor gjorde hun derefter alt hvad hun kunne for at blive en god datter for Otomiya-familien. Deriblandt kæmpede hun hårdt for at komme ind på den meget fornemme privatskole, Imperial Academy. Her er alle elever tildelt en rang – guld, sølv eller bronze. Denne afhænger af ens egen dygtighed, og mest af alt ens families rigdom.
Haine finder ud af da hun kommer på Imperial Academy, at Shizumasa Toguu er “præsident” på skolen. Han erlederen af skolens elevråd, og også en elev af guld rang, hvilket gør at alle ser meget op til ham. Derfor må Haine, en bronze elev, nøjes med at kaste lange blikke efter ham på afstand.
Men efter en masse omstændigheder bliver Haine, på trods af sin rang, medlem af elevrådet. Hun har nu mulighed for endelig at komme i kontakt med Shizumasa igen. Hun kan dog ikke forstå hvorfor han er så kold overfor hende og mener at han ikke kender hende.
Det er nærmest som om han er en helt anden person?
