Max Factory udgver nu endnu en figma af en af K-On! pigerne, denne gang Tsumugi. Hvorfor de indtil videre har valgt at fokusere på andre end “hovedpersonerne” i forhold til popularitet er lidt spøjst, men på den anden side så er der færre andre figurer at konkurere med så.

Det, der primært fanger mig ved figuren, er det utroligt detaljerede keyboard. Det er måske tilbehør, men på grund af alle detaljerne som markeringer, tydelige tangenter og knapper ligner det fuldstændig et rigtigt keyboard, så derfor fangede det mit blik som det første. Jeg har set figurer af Tsumugi før, og der er ikke meget nyt i en figur af en anime-pige – også selvom hun har store øjenbryn, men keyboardet, det er nok det bedst udførte tilbehør jeg har set i lang tid.
Figuren af Tsumugi er da også udmærket, bare ikke så unik. Hun ser ud som hun skal, de har ramt hendes udseende i serien godt, og leddene, der gør at man kan posere hende, er rimeigt diskrete omend det ikke ser ud til at man kan indstille hende så meget.

Der åbnes for preorders her på fredag, den 29 januar. Forvent at den kan bestilles hos de sædvanlige butikker der sælger first-run figurer fra Japan (AmiAmi og lignende japanske/internationale butikker).

Kilde Tomopop

Kategoriseret i: