Det er nu officielt blevet annonceret at SAND LAND one-shot mangaen af Akira Toriyama får endnu en anime adaption næste år.
Dette seneste projekt er en anime-serie, der vil blive tilgængelig over hele verden eksklusivt på Disney+. Serien vil indeholde uudgivne klip fra SAND LAND animefilmen, berømte scener fra den originale manga og en ny historie udviklet af Toriyama, der hænger sammen med filmen.
Alle produktionsmedarbejdere og cast-medlemmer vender tilbage til de nye afsnit. SAND LAND: THE SERIES er planlagt til at blive udgivet i foråret 2024.
Beskrivelse
Sandland handler om vand. Intet virker uden det livsvigtige vand. Det ved Beelzebub også. Som djævelens søn skal han træne ordentligt for senere selv at blive en “god” dæmon. Men han afbryder træningen, da en fremmed beder ham om hjælp. Fra nu af er hans eneste mål at søge efter den mystiske vandkilde, der må være et sted i det sydlige Sandland, men som er stærkt bevogtet af en hensynsløs konge…
Anime filmen
Filmen er udkom i Japan i sommers og blev skabt i samarbejde mellem Sunrise-, Kamikaze Douga- og ANIMA studierne. Toshihisa Yokoshima (Amanatsu) ledede projektet. Hiroshi Koujina (The Vampire Dies in No Time) fungerede som hans rådgiver. Manuskripterne kom fra Hayashi Mori (Cells at Work!; Drifting Home), mens Yugo Kanno (JoJo’s Bizarre Adventure: Stardust Crusaders) komponerede musikken. Den japanske biografpremiere fandt sted den 18. august 2023.
Mangaen der startede franchisen
Den originale manga blev først offentliggjort i maj 2000 i magasinet “Weekly Shonen Jump”. Historien blev afsluttet og samlet i et enkelt bind i august samme år. Her i landet udgav Carlsen enkeltbindet i 2004 oversat af John Lysman, der også oversatte den oprindelige DragonBall udgivelse herhjemme.
Spil
Som en del af årets “Summer Game Fest” blev det bekræftet, at historien også bliver lavet til et videospil.
SAND LAND spillet følger samme grundhistorie hvor spilleren drages til en ørkenverden, hvor mennesker og dæmoner lider under ekstrem vandmangel. Nu er det op til Beelzebub, sherif Rao og dæmonen Sheef, som går på jagt efter en legendarisk kilde, der siges at være gemt et sted i ørkenen. Der er forskellige køretøjer til rådighed for dig, som du frit kan ændre og kombinere.
Udviklerne bag spillet er ILCA, som senest var ansvarlig for One Piece Odyssey og Pokémon Shining Diamond & Pokémon Shining Pearl. SAND LAND er planlagt til at blive frigivet til PS4, PS5, Xbox Series og PC. En udgivelsesdato afventer dog stadig.
Kommentarer