Den længst kørende danske hjemmeside om anime, manga og anden moderne japansk kultur siden 2000

Tryk ESC for at lukke

Suzume

05jun14:00Suzume

Event detaljer

Under en naturkatastrofe finder 17-årige Suzume en dør i ruinerne og åbner den. Katastrofen omkring hende sender tanker til det store japanske jordskælv i 2011 og den efterfølgende tsunami. Men døren udløser mere kaos og ødelæggelse, og Suzume må nu rejse gennem de mange portaler for at standse kæden af destruktion. BUSTER Filmfestival er stolte af at vise mesterinstruktør Makoto Shinkais nyeste film. Efter instruktørens kæmpesucceser ‘Your Name’ og ‘Weathering With You’ troede vi ikke det kunne blive bedre, men ‘Suzume’ beviser det modsatte.


Medvirkende: Nanoka Hara, Hokuto Matsumura, Eri Fukatsu, Shôta Sometani (stemmer)
Instruktør: Makoto Shinkai
Japan, 2022
DCP, 122 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 11 år

Om film kavalkaden

Postapokalyptiske visioner i ‘Akira’, svimlende udflugter i tid og rum i ‘Your Name’ og internet-matrix-forklædninger i ‘Belle’. Oplev de bedste og vildeste animepremierer fra det seneste årti.

Anime-genren kom for alvor til Danmark i 2003 med premieren på Hayao Miyazakis ’Chihiro og heksene’, der tidligere på året havde modtaget en Oscar. Før dette var fans henvist til dvd’er, tv-visninger og filmfestivaler. Men Chihiro sparkede døren ind, og i årene efter fik en lang række film fra Studio Ghibli (Miyazakis filmselskab) dansk biografpremiere – ’Min nabo Totoro’, ’Prinsesse Mononoke’ og ’Ponyo på klippen ved havet’ m.fl.

Men andre anime-film begyndte også at finde vej til biograferne, både nye værker og ældre titler fra genrens enorme bagkatalog, og mange af dem med en væsentlig vildere stil end Miyazakis til tider lidt tuttenuttede univers. Det er disse sidstnævnte film, vi fokuserer på her. Alle filmene er med japansk tale og danske undertekster og egner sig derfor bedst til børn fra ca. 10 år, samt naturligvis japanofile, manga- og animationsfans i alle aldre. Billetpris 50 kr.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket

Mere

Tid

5. juni 2024 14:00(GMT+02:00)

Get Directions

Kommentarer

Skriv en kommentar