Da jeg så Laid-Back Camp fandt jeg en af de mest afslappende serier nogensinde, og jeg har genset og læst mangaen bag flere gange og den får mig stadig til at slappe af og nyde de smukke landskaber. En af mine venner beskriver serien som “hygge” og han rammer den ret godt.

Nu jeg er meget glad for serien kunne jeg ved et af gensynene ikke lade være med at købe et par figurer til serien. Den første kom for lidt tid siden, Rin Shima med camping udstyr, og den anden kom i går. Således er det på tide at jeg får lagt mine billeder af Rin Shima op.

Figuren er udgivet af firmaet Wing og er 1/7 skala, cirka 13cm høj men hun sidder jo også. Hun er modelleret af Akisame og bemalet af Hajime Akimoto (Hajimeno).

Hun kommer med en camping stol, bord, termokande, trankia og gryde og en lampe. Således kan man lave klassiske camping scener med hende.

Rin Shima ser ud som hun gør i serien, farverne passer med animeen og hun er således både modelleret og bemalet glimrende. Der er fine skygger og man kan virkeligt mærke hvordan hun sidder og putter sig med sin bog.
Medens tøjet har fine skygger kunne håret måske have lidt mere, men på den anden side ser det ud som i serien, der heller ikke har ekstreme highlights af håret, og det trækker ikke ned i kvaliteten af figuren.
Hendes camping udstyr ser ud som det skal, men især lampen kunne også have lidt flere highlights så det lignede at den skinnede lidt mere. Hendes stol har til gengæld en fin følelse af stof i hænge-delen.

Jeg bestilte ligesom Uzaki-chan figuren Rin fra Hobby Search et godt stykke tid inden den udkom, og den blev (selvfølgelig) nogle måneder forsinket, givetvis grundet Corona og transportkrisen, men da den udkom sendte de den uden problemer og kom herover på en tre uger inklusiv toldbehandling.

Ligesom Uzaki-chan figuren var den pakket godt ind fra butikken og overlevede fint turen på tværs af kloden uden nogen anmærkning.

Samlet er den en glimrende figur der fanger stilen fra serien godt, det at se på den bringer minder om pigernes afslappede camping på utroligt smukke steder tilbage og får mig nærmest til at slappe af bare ved at se på den.

Rin Shima figuren er som sagt købt hos Hobby Search, omend den er udsolgt nu, så læs anmeldelsen her som et glimt af hvad der findes af figurer derude.