PLEX udgiver her til maj en stor – hele 43cm høj – figur af Vegeta i Super Saiyan 4 form fra nu ikke-kanon og meget negativt omtalte Dragon Ball GT.

En af grundene til at figuren er så stor, men stadig holder en udmærket pris i forhold til størrelsen, er at kvaliteten ikke er så høj som mange andre figurer. Malearbejdet er udmærket, men ikke i top klasse, omend den mindre grad af detaljer rammer tegnestilen fra serien ret godt. Figuren er heller ikke lavet i samme, skarpe ABS plastik som de fleste andre samle-objekt anime figurer men i blød vinyl PVC som vi kender det fra legetøj til børn.

Gigantic Series – Dragon Ball GT: Super Saiyan 4 Vegeta figuren udkommer som sagt til maj 2017 til en anbefalet pris på 13.824 ¥. AmiAmi tager dog kun 11.180 ¥, men du kan sikkert finde ham andre steder til en billigere pris også.

Kategoriseret i:

Tagged i:

, , ,