Aircraft Carrier Wo-Class [Kantai Collection]

Aircraft Carrier Wo-Class [Kantai Collection]

19. juli 2014 0 Af Erik Weber-Lauridsen

Med spøgelsesagtige bleg hud, gennemborende kolde blå øjne, og et dystert sjæleløst udtryk er Aircraft Carrier Wo-Class, flagskibet i Abyssals flådestyrke, i spillet og animeen Kantai Collection (ofte bare kaldet KanColle) på vej til figur-hylder rundt omkring.
Hun laves af Good Smile Company og er 1/8 skala (25cm) høj.
Hendes store, truende hovedbeklædning kan tages af så man kan se hvor smuk hun egentlig er uden krigs-udstyret, og basen er virkelig flot på den måde den ligner et oprørt hav. Der følger også tre luftskibe med på deres egne standere så man kan lave kampopstillinger.

De har gjort meget ud af at få teksturen og formen på de enkelte dele til at skabe en figur der fanger det at hun både er maskine og et levende væsen (her tænkes primært på hendes “skibs” dele, som de andre krigsskibs-piger er hun jo også en humanoid pige).

Aircraft Carrier Wo-Class udkommer til sidst i februar 2015 til omkring 761kr og kan bl.a. forudbestilles hos Otaku Mode.